Annonce
Underholdning

Københavnsk teater overtager Momentum

Christian Lollike er kunstnerisk direktør for Teater Sort/ Hvid i København. I det nye år bliver han også kunstnerisk leder af Teater Momentum, når de to teatre slår sig sammen. Foto: Jon Bjarni Hjartarson
Når Teater Momentums teatersæson 20/21 starter efter sommer, bliver det ikke bare med en ny kunsterisk leder bag roret som vanligt. Denne gang tager et helt teater over.

Teater: Hvert år skifter Teater Momentum kunstnerisk ledelse, og i år har det været instruktør Niels Erling, der har lagt den kunstneriske linje og selv udvalgt sin skuespillertrup. Men det kommende år bliver helt specielt.

For første gang i de 13 sæsoner, Teater Momentum har på bagen, overlader det styringen, ikke bare til en instruktør, men et teater fra den københavnske kødby.

Teater Momentum slår sig nemlig - for én sæson - sammen med Teater Sort/Hvid, der ledes af dramatiker og instruktør Christian Lollike, der er kendt for at gå i kødet på samtiden og udfordre teatrets form med kompromisløs, kunstnerisk nytænkning. Med Lollike bag roret vil Momentums volume 14 "aktivere den politiske nytænkning", skriver Teater Momentum i en pressemeddelelse.

- I Momentum vol. 14 inviterer vi publikum til år nul. Vi vil genstarte den politiske fantasi og fokusere vores kunstneriske arbejde på at undersøge samfundets indretning på ny, siger Christian Lollike.

- Vi kan ikke blive ved med at reproducere i et samfund, der æder planeten op. Vi må have nye strukturer, nye idealer, nye drømme, siger han om visionen for det nye samarbejde.

Annonce

Fem forestillinger

Det nye samarbejde betyder, at Teater Momentum får mulighed for at fremføre endnu flere forestillinger. I den kommende sæson vil man nemlig kunne opleve fem egenproduktioner, hvoraf fire bliver nationale produktioner i samarbejde med andre teatre i Danmark - en med Aarhus Teater, to med forskellige projektteatre og en med Teater Sort/ Hvid og Momentum. Den sidste af de fem produktioner bliver en international co-produktion, men mere vil Teater Momentum dog ikke fortælle endnu.

- Det her er kæmpestort for os. Vi slår to teatre sammen for at kunne gøre noget, vi ellers ikke kunne gøre i samme skala. Noget der aldrig har været mere relevant og nødvendigt at gøre. Vi slår os sammen for at give mere teater til et større publikum, siger Marianne Klint, der er teaterleder for Teater Momentum.

Hun er begejstret for samarbejdet, der gør, at Teater Momentum vil kunne nå ud til flere mennesker end tidligere. Den slags samarbejde er nødvendigt for det danske kulturliv, mener hun.

- Scenekunsten og det kulturelle åndsliv i Danmark kalder mere end nogensinde på et modsvar til den stigende økonomiske ulighed og udsultning af kulturkronerne, siger Marianne Klint.

Hvilke forestillinger, Christian Lollike kommer til at stå i spidsen for i den nye sæson, løfter Teater Momentum sløret for i løbet af foråret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce