Annonce
Sport

København Håndbold anker karantænedom til DIF

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Claus Mogensen fik to spilledages karantæne for ulovlig brug af timeoutknappen. Nu anker København Håndbold.

København Håndbold anker den karantæne, som cheftræner Claus Mogensen fik af Disciplinærinstansen under Dansk Håndbold Forbund (DHF) for ulovlig brug af timeoutknappen.

Det skriver håndboldklubben i en pressemeddelelse, hvor administrerende direktør Janni Møller Thomsen uddyber beslutningen:

- Vi appellerer, fordi vi mener, vi har en sag, og fordi vi mener, det er vigtigt, at denne dom ikke fremadrettet skal eller kan danne præcedens for domfældelse, siger hun.

Foruden karantænen til cheftræneren blev København Håndbold idømt en bøde på 3000 kroner. Dommen er anket til Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans (DIF).

Mogensen udnyttede en ændring i timeoutreglen i ligakampen mod Nykøbing Falster i første spillerunde.

Før denne sæson har man indført en elektronisk timeoutknap, som afløser det gamle timeoutkort. Derover har alle holdenes registrerede officials ret til at trykke på knappen.

Da København Håndbold i slutsekunderne var bagud med 26-27 på Falster, trykkede holdets fysioterapeut på knappen, selv om Nykøbing havde bolden, og københavnerne i øvrigt havde brugt sine tre tilladte timeouter.

I kendelsen skriver Disciplinærinstansen, at Mogensen ifølge udtalelser fra dommere og observatører instruerede fysioterapeuten i at udløse knappen.

Dermed udviste Mogensen "særlig upassende usportslig adfærd", lød det i afgørelsen fra Disciplinærinstansen.

Claus Mogensen erkendte efterfølgende over for TV2 Sport, at han udnyttede et hul i reglerne.

- Vi så det som den eneste udvej for at få fat i bolden, sagde han.

I første omgang får anken ikke sportslig betydning for København Håndbold. Klubben har nemlig fået at vide af DIF, at Claus Mogensens karantæne ikke suspenderes på grund af anken.

Med andre ord kommer han til at afsone sin anden af to karantænedage i fredagens kamp mod EH Aalborg.

/ritzau/

Annonce
København Håndbolds nyhed om anken på klubbens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce