Annonce
Fyn

Køb køb køb: Sort fredag i Rosengårdcentret

I Matas var dobbelt så mange ekspedienter som på en normal fredag kaldt på arbejde i anledning af Black Friday. 20 stod de klar til at ekspedere købeglade kunder. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Horder af købeglade forbrugere lagde fredag vejen forbi Rosengårdcentret i Odense i anledning af årets helt store shop-amok-dag - Black Friday. Flere brugte dagen på at klare alle juleindkøb på én gang.

Lider du af socialfobi, eller får du bare sved på panden og ubehag i proppede butikker fyldt med købeglade mennesker? Ja, så skal du nok holde dig inden døre sidste fredag i november.

Siden 2015 har fredagen - kendt som Black Friday - for alvor vundet indpas i Danmark som dagen, hvor butikker og varehuse kan promovere særlige tilbud. Rosengårdcentret i Odense, der rummer mere end 150 butikker, er derfor ingen undtagelse.

Som bier om varm honning valfarter købere fra hele Fyn til centeret i håb om at spare både penge og tid. Kun 40 minutter efter åbning har en af de mange besøgende, Linda Kristensen, fyldt sin indkøbsvogn med varer.

- Ja, det tog ikke lang tid, men jeg mangler altså lidt endnu. Jeg skal købe julegaver til ni mennesker, så jeg skal nok op på en 15-20 stykker, fortæller hun.

I vognen er der både legetøj, bøger og brugsting, men af hensyn til hendes familie afslører vi naturligvis ikke præcist, hvad hun har købt.

Også i elektronik-kæden Power er der rift om de gode tilbud.

- Det er det rene gedemarked, sukker Palle Andersen, da avisen fanger ham og hans hustru Mette Andersen.

- Vi skal handle til både jul, barnedåb og fødselsdag, så hvilken bedre dag end i dag, hvor alt er sat ned, spørger han og ser på sin hustru, der nikker samtykkende.

Begge har de dagen fri til at bruge den nødvendige tid i butikkerne. Flere steder er der nemlig lang kø.

- Vi havde nok håbet, det kunne klares på en god times tid, men vi skal nok regne med at være her i tre. Vi skal i hvert fald have købt 11 gaver, fortæller Mette Andersen, der allerede har fyldt indkøbsvognen til bristepunktet.

Annonce

Black Friday

  • Black Friday (sort fredag) er - som navnet antyder - et amerikansk fænomen, der finder sted én gang om året, sidste fredag i november.
  • Dagen er et startskud til december måneds julehandel, hvor forretninger skilter med gode tilbud, og kunderne vælter ind i "sorte" stimer.
  • I 2014 blev der på Black Friday brugt over 4,5 millioner kroner i dankorttransaktioner, hvilket markerer det største dankortforbrug foretaget på en enkelt dag nogensinde. Rekorden er dog blevet slået flere gange efterfølgende.
  • Siden 2015 har dagen for alvor vundet indpas i Danmark.
  • Dagen har medført flere dødsfald i USA. I 2008 blev en ansat i Walmart i New York trampet ihjel, mens der også har været flere dødelige skudepisoder i forbindelse med tilbudsdagen.

Kunne ikke gøre det hver dag

En af de butikker, der også er fyldt til bristepunktet, er Matas i Gul Gade. Her har man dobbelt så mange ekspedienter på arbejde som på en normal fredag.

- Vi har faktisk altid travlt, men det er helt vildt i dag. Og det er jo en fantastisk dag at være på arbejde, fordi vi sælger så meget. Men der er pres på, så vi kunne nok ikke gøre det hver dag, fortæller Fie Jensen, der er én af de 20 ekspedienter, der har travlt med at servicere kunderne i butikken.

Og selvom der bliver langet varer over disken i hobetal, kommer ingen kunder forgæves, lover hun.

- Hvis der skulle være en enkelt ting eller to, som vi løber tør for, så kan vi bestille dem hjem til samme pris, og så kan de hente dem en anden dag, fortæller hun.

I den anden ende af centeret har Camilla Bønke og hendes mor Tina Bønke sat sig på en bænk for at puste ud ovenpå de mange indkøb. De regner med at bruge et par tusind hver på henholdsvis julegaver og lidt til dem selv.

Men selvom der er dømt nedslag i priserne, er der ingen af de to kvinder, der regner med at spare penge.

- Vi giver bare lidt bedre julegaver til børnene, end de ellers ville have fået, fortæller Camilla Bønke.

Begge har de taget en fridag for at bruge dagen i Rosengårdscenteret.

- Så mødes vi med mændene senere til noget god mad. De går på arbejde, og vi bruger pengene, griner Tina Bønke.

Palle og Mette Andersen fra Nr. Lyndelse havde begge sat dagen af til at handle julegaver til både store og små. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Slagtilbud med alt fra 20-50 procent lokkede mange fynboer i Rosengårdscenteret i anledning af Black Friday. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Linda Kristensen havde blot 40 minutter efter åbning fyldt indkøbskurven med julegaver. - Der er jo penge at spare i dag, lød det. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Selv chokoladen fra Sv.Michelsen Chokolade var nedsat i dagens anledning. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];