Annonce
Indland

Kø på motorvejene koster millioner: Nyt forsøg på Fynske Motorvej

Ole Birk Olesen (LA), trafik- bygnings og boligminister har selv siddet i kø efter et uheld flere gange. Derfor har han sammen med Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet nu startet et pilotprojekt op på Fyn, der skal undersøge, hvordan man hurtigere kan hjælpe trafikanterne videre efter et uheld. Foto: Vibeke Volder

Det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når vi spilder vores tid på at sidde i lange køer på motorvejen efter et uheld. Nu vil politiet og Vejdirektoratet hjælpe trafikanterne hurtigere videre med et nyt forsøg på Fynske Motorvej.

"Uheld med flere biler: Fynsk Motorvej er åben igen".

Sådan stod der på Fyens.dk fredag eftermiddag, da motorvejen havde været lukket i godt en time efter et færdselsuheld med flere biler, der gav 10 kilometers kø mod Jylland og bilisterne en noget længere rejsetid end normalt.

En melding man efterhånden ofte hører. Men nu skal et nyt pilotprojekt i 2018 og 2019 undersøge, hvordan man hurtigere kan rydde op efter uheld og opløse de lange køer, så bilisterne kan komme hurtigt videre.

Forsøget er et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi.

- Jeg har lige som så mange andre lagt mærke til, at der bliver flere og flere uheld på motorvejene, og det tager lang tid at rydde op. Derfor vil jeg gerne afsøge mulighederne for, at det kan gøres hurtigere, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Transportministeren tager nu sammen med de andre myndigheder konsekvensen af de problemer som mange parter, såsom Dansk Industri og Danske Beredskaber, har meldt, der er med oprydningen.

Annonce
Noget af det væsentligste at kigge på er samarbejdet mellem de forskellige aktører, der skal i spil efter et uheld. Der går meget tid når redningsmandskab og politi skal snakke sammen om at rydde vejene. Det forklarer Charlotte Vithen, områdechef og ansvarlig for projektet i Vejdirektoratet. Foto: Vibeke Volder
Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet blæser til kamp for at undgå propper på motorvejen efter uheld. Transportminister Ole Birk Olesen inspicerede i den anledning den Fynske Motorvej nær Middelfart. Foto: Vibeke Volder

Tungere maskiner

Ideen med pilotprojektet er at afprøve nye værktøjer, og se hvad der har størst effekt i forhold til at få oprydningen og trafikken til at glide hurtigere.

Fra starten af juni vil Vejdirektoratet, Rigspolitiet og Fyns Politi blandt andet se på om løsningen er hurtigere rekvirering af beredskabet, der skal rydde op, andet og tungere materiel, der kan flytte mere, eller om en forbedring af kommunikationen mellem de forskellige aktører kan hjælpe. Mere konkret bliver det ikke, før parterne i løbet af den næste måned mødes og diskuterer, hvor man vil sætte ind.

- Det, der har været den væsentligste læring, er, at der er mange forskellige aktører med forskelligt ansvar, når der sker et uheld. Det er det samspil, jeg tror, skal blive bedre end, det er i dag, siger Charlotte Vithen, områdechef og ansvarlig for projektet hos Vejdirektoratet.

Der er endnu ikke afsat konkrete kroner til projektet.

Mandag morgen var der ingen lange køer at se fra broen ved motorvejsafkørsel 58a på Fynske Motorvej. Foto: Vibeke Volder

Koster millioner

- Det er en irritation, når klokken bliver 9, 10 eller 12, før man er fremme, fordi man har siddet i kø på motorvejen, siger transportministeren.

Men der er også penge at hente. Det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanter sidder i kø på motorvejene, det viser de nyeste beregninger fra Vejdirektoratet. De 120 millioner findes på Fyn.

- Vi bruger mange millioner kroner på at bygge infrastruktur i Danmark. Men det nytter ikke noget, hvis vejene er spærret af ulykker, siger Ole Birk Olesen.

Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet inviterede til pressemøde på en motorvejsbro . Foto: Vibeke Volder
Med bilerne på motorvejen i baggrunden var mange medier mødt op for at høre om det nye projekt på Fynske Motorvej. Foto: Vibeke Volder

Studietur i Holland

Fyn var et interessant sted at starte forsøget, siger Charlotte Vithen fra Vejdirektoratet.

- Det er på Fyn, der sker mange af uheldene, og det interessante ved Fyn er også, at der ikke er så mange parter. Der er for eksempel kun en politikreds på Fyn, man skal aftale ting med, siger Charlotte Vithen.

For at samle så mange gode erfaringer og se, hvad der virker for andre, har en delegation været på studietur i fem andre europæiske lande, blandt andet Sverige, Østrig og Holland.

- Andre lande er hurtigere til at opdage en hændelse og komme derud, de er hurtigere til at få fat på materiel og har kørende patruljer ude på vejene. Det er noget af det, vi skal se, om vi kan implementere under danske forhold. Og vi skal se på, hvilken effekt, det har, siger Charlotte Vithen.

Hvis forsøget bliver en succes, er det en politisk beslutning om eventuelle løsninger og redskaber skal udbredes til resten af landet efter 2019.

Vejdirektoratet, Fyns Politi og Rigspolitiet blæser til kamp for at undgå propper på motorvejen efter uheld. Transportminister Ole Birk Olesen og områdechef hos Vejdirektoratet Charlotte Vithen gav interviews på broen ved motorvejsafkørsel 58a. Foto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce