Annonce
Odense

Kø og færre p-pladser: Nu begynder omfattende gravearbejde på centralt sted i Odense

To af p-pladserne her vil fortsat være tilgængelige, lyder det fra Odense Kommune, mens der i de næste seks-syv uger arbejdes med letbaneen i området ved Benedikts Plads. Foto: Rune H. Blichfeldt
Arbejdet med at anlægge letbanens spor i Albanigade går efter planen i gang i denne uge. Det kan give kø, lyder det fra Odense Letbane. Samtidig forsvinder nogle af p-pladserne på Benedikts Plads, og det er til stor frustration for ikke mindst Albani Apotek.

Tirsdag blev der flyttet rundt på afspærringerne ved Benedikts Plads, og det er et varsel om, at næste fase af letbanearbejdet på det centrale sted i byen snart går i gang.

Ifølge Odense Letbane sker det allerede i denne uge. Arbejdet starter i krydset, hvor Albanigade møder Benediktsgade. Senere flytter gravemaskinerne op ad Albanigade i nordlig retning mod Albanibroen.

For de erhvervsdrivende i området betyder næste fase i letbaneprojektet nye udfordringer. Superbrugsen på Albanigade skal fremover have leveret sine varer via en midlertidig grusvej, som andre, der har brug for at komme ind og ud af området, også skal benytte.

For apoteker Kirsten Lindholm, Albani Apotek ved Benedikts Plads, er det især det, at p-pladser i området forsvinder, der vækker bekymring.

Derfor gjorde hun mandag Odense Kommune opmærksom på, at det ikke går an, at samtlige p-pladser på Benedikts Plads sløjfes, som de skilte, der var sat op, indikerede.

- Det er ganske enkelt i strid med apotekerloven, som foreskriver, at der skal være god tilgængelighed til apoteket, også hvis man er syg, forklarer hun.

Annonce

Testkørsler på vej

Mens der stadig mangler spor visse steder i byen - f.eks. på Albanigade - er letbanesporene andre steder snart klar til brug.

De første testkørsler vil finde sted i området ved Hestehaven og Munkebjergvej i den sydlige del af Odense, hvor kontrol- og vedligeholdelsescentret er beliggende.

Her kan letbanetogene sendes ud på en teststrækning på 1400-1600 meter. Første gang, letbanetogene vil bevæge sig ud på strækningen, forventes at blive enten i marts eller april, oplyser adm. direktør for Odense Letbane Mogens Hagelskær.

Skiltning var ikke godkendt

Hos Odense Kommune bekræfter Jacob Juhl Harberg, kontorchef i Vejmyndighed og Parkering, at skiltningen i første omgang viste, at alle parkeringspladser ville blive sløjfet. Men det var en fejl, forklarer han.

- Den skiltning, entreprenøren havde sat op, var ikke godkendt af os, siger han og tilføjer, at efter dialog med Albani Apotek blev løsningen, at mindst to af de seks parkeringspladser, der er på Benedikts Plads, bevares.

- Så der vil fortsat være to pladser til rådighed ved apoteket i de næste seks-syv uger, mens Odense Letbane bygger. Desuden etablerer vi to handicapparkeringspladser på Albanigade så tæt på apoteket som muligt, siger han.

Kirsten Lindholm kalder det en en bedre løsning, men stadig ikke optimal. Hun efterlyser tidsbegrænset parkering i Albanigade, da hun oplever, at alt for mange i dag parkerer i gaden hele dagen, fordi det er tilladt.

Jacob Juhl Harberg siger, at det er en mulighed, han er indstillet på at "undersøge nærmere".

- Forholdene ændrer sig jo i takt med, at arbejdet skrider fremad, og det gælder også for parkeringsforholdene. Jeg vil ikke afvise, at det kan give mening med tidsbegrænset parkering fra apoteket og ned til SuperBrugsen i den kommende periode, siger han.

Kan give bilkøer

Mens arbejdet står på, vil der blive opsat midlertidig signalregulering for at sikre, at alle trafikanter under arbejdet fortsat kan passere i begge retninger på Albanigade.

Men når gravearbejdet skal krydse den ene vejbane, må bilisterne have tålmodighed, for så kan der opstå kø, oplyser Odense Letbane.

"For at sikre adgang til erhverv og boliger og adgang for brand og redning, bliver gravearbejdet og trafikken flyttet i takt med, at arbejdet bliver færdigt", oplyser letbanekontoret i en pressemeddelelse.

Arbejdet med at anlægge letbanen i Albanigade er i øvrigt blevet kompliceret, fordi kørestrømledningerne skal hæves for at skabe en større sikkerhedsafstand fra kørestrømledningerne og ned til de højeste biler.

Den ændrede højde betyder, at nogle facader ikke er høje nok til at montere ophæng i, som det ellers var meningen. Andre steder kan ophængene ikke monteres på grund af vinduer eller for svage konstruktioner i facaderne. Derfor skal der flyttes ledninger i fortove og cykelstier, så der kan blive plads til flere kørestrømmaster i Albanigade end oprindeligt planlagt.

Arbejdet i Albanigade forventes - ifølge letbanekontoret - afsluttet sidst på sommeren 2020. Derefter skal alle de tekniske installationer testes og godkendes. Letbanen åbner efter planen senest 1. september 2021.

Maskinerne holder klar, og arbejdet ved Benedikts Plads og på Albanigade ventes at starte op i denne uge, oplyser Odense Letbane. Foto: Rune H. Blichfeldt
Arbejdet, der snart går i gang, betyder, at det snart vil være slut med den lidt mystiske placering af denne lygtepæl, som de seneste måneder har befundet sig frit stående midt på vejarealet, hvilket mange har studset over. Nu bygges der nemlig et helleanlæg omkring den. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce