Annonce
Musik

Kærligheden får det sidste ord

"Lille soldat" opføres af Den Fynske Opera frem til 9. november. Foto fra prøverne: Frederik Steen Nordhagen
Den Fynske Operas ”Lille Soldat” er et tankevækkende, om end ikke voldsomt medrivende nutidsdrama.

”Opera skal være noget beskidt skrammel, der slår folk lige i ansigtet som en håndfuld våd lever”. Sådan sagde komponisten Niels Marthinsen i 2006, året for opførelsen i Århus af sin opera ”Skriftestolen”. Senere fulgte på Den Fynske Opera ”Kongen af Himmelby” (2009), samt ”Snehvides Spejl” på Den Jyske Opera i 2011. Senest på Den Fynske Opera har vi oplevet en glimrende opsætning (2014) af hans kammeropera ”Dr Jekylls Advokat”.

Fredag var der så urpremiere på ”Lille Soldat”, et bestillingsværk til Den Fynske Opera, der tydeligt viser, at den odenseanske kulturinstitution igen tør, hvor andre holder igen, ja, moderne operadramatik er netop en del af Den Fynske Operas dna.

En nyskreven dansk opera er ikke hverdagskost, dog ofte heller ikke en publikumsbasker, men fortjener altid stor opmærksomhed, og Den Fynske Opera er et fint og frugtbart arnested for videreførelse og udvikling af denne kunstart.

Med ”Lille Soldat” bliver der gået helt ind til benet i plottet - Danmark som krigsførende nation, set fra en ubønhørligt ærlig og ubehagelig synsvinkel, der hvor det bare gør så ondt. Med en mikroskopisk akkuratesse afdækkes krigens og terrorens gru i al sin umenneskelighed. Selvom det flere gange udbasuneres, at ”det hele er politisk”, handler det om mennesker, individer i kød og blod, om magtmennesker og deres ofte uskyldige ofre, men også om deres egen undergang.

De to kammerater Alexander, rigmandssøn fra det bedre borgerskab, og Amir, der som flygtning har fået Danmark som sit nye fædreland, har været udsendt til Afghanistan. En voldsom hændelse derude, som familierne krampagtigt forsøger at dække over, har givet voldsomme efterveer og traumer. Et efterfølgende terrorattentat herhjemme udløser en utålelig anspændt situation og bliver i sidste ende en kamp mellem det gode og det onde, mellem løgn og sandhed, mellem fortielse og åbenhed, men også om muligheder i tilgivelsens og kærlighedens dulmende kraft.

Kærligheden får i operaen det sidste ord i en musikalsk ualmindelig smuk apoteose, men vel og mærke parret med en wagnersk dødslængsel, ren Tristan og Isolde. Det kan alt sammen lyde skrækkeligt banalt, men bliver i Niels Marthinsens og librettisten Jesper Bræstrup Karlsens version til et tankevækkende, om end ikke voldsomt medrivende værk, solidt båret afsted af en mundret dialog og et tonesprog, som i al sin modernitet og sparsomme melodiøsitet fortæller en barsk og aktuel historie.

Man kunne blive en smule betænkelig om en umiddelbar forståelse af plottet qua et særdeles detaljeret referat i programnoterne samt gode råd fra instruktøren Jens Krogsgaard i foromtalen i denne avis. Men på trods af brugen af flashback og tidsforskydninger i de otte ”billeder”, som udgør handlingsforløbet, er man hurtigt med på idéen, fint hjulpet på vej af den enkle ”dukkehus”-scenografi, hvor man som en anden voyeur bliver vidne til dramaets mange og gevaldige følelsesbombardementer.

Alle hovedrolleindehavere synger med et imponerende vokalt overskud. De gør alt for at lade hvert eneste ord komme til sin fulde ret i den sprogligt enkle dialog, men alligevel er mange passager desværre uforståelige, når tonelejet ligger ekstremt højt, eller når der skrues helt op på volumenknappen. Overtekster til forestillingen havde været kærkomne.

Jens Krogsgaards personinstruktion er minutiøs og meget tydelig, og sangerne honorerer hans fine dramatiske krav og ideer til fulde. Orkesterakkompagnementet, flygel, slagtøj og en strygekvartet, synes ideelt til Marthinsens både blide, svævende, krystalklare klangbilleder og rytmisk spændstige udladninger, og de små intermezzi under sceneskiftene virker meningsfyldte og stemningsskabende i sammenhængen. En operaopsætning, der fortjener opmærksomhed.

Om forestillingen: Den Fynske Opera, Odense, fredag. Medvirkende: David Danholt, Elsebeth Dreisig, Lars Fosser, Mette-Maria Øyen, Stina Schmidt, Teresia Bokor, Tor Lind m.fl. Musikalsk ledelse: Peter Møllerhøj. Iscenesættelse: Jens Krogsgaard. Opføres også 5., 6., 8. og 9. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce