Annonce
Erhverv

Frustreret tomatavler: Ekstraudgift på otte millioner og 150 ton kasserede tomater

2018 var et år til glemmebogen, hvor Mads Pedersen både blev ramt af lave priser på tomater og af en ekstraregning på tilbagebetaling af et milliontilskud. Arkivfoto

Den fynske tomatavler Mads Pedersen er frustreret over ekstraregning på otte millioner kroner efter et skidt 2018, hvor overproduktion på markedet sendte priserne i bund, så Alfred Pedersen & Søn måtte kassere 150 ton tomater. - Kæmpe streg i

- Det er meget frustrerende og en kæmpe streg i regningen.

Sådan opsummerer den fynske tomatavler Mads Ulrik Pedersen 2018-sæsonen på dagen, hvor han har udsendt regnskabet for sit selskab Alfred Pedersen & Søn, der er del af koncernen Green Food Holding.

Det som ellers begyndte som et fint år, blev på flere fronter et skidt år for tomatavleren, som er Danmarks største.

- Det startede fint, og så fik vi det, som ellers er godt for gartnere - nemlig en solrig og varm sommer, men den gode sommer betød, at der blev skabt en overproduktion i hele markedet, som var med til at presse priserne ned, siger Mads Ulrik Pedersen.

Det betød bl.a. at han måtte kassere hele 150 ton tomater, selv om de intet fejlede.

- Det var bedre end at sætte dem ud på markedet, også selv om det er virkelig svært, når de ikke fejler noget som helst, siger han.

Annonce

Bitter pille

Regnskabet afslører dog, at det ikke kun var en varm sommer og overproduktionen, der gav ham udfordringer.

Før skat ender resultatet ni millioner kroner dårligere end sidste år. Tomatproducenten gik ellers blot lidt tilbage i bruttofortjenesten, men millionregningen sender selskabet ned i et minus 8,1 millioner kroner før skat. Mads Pedersens tomatselskab skabte i 2017 en million kroner i plus før skat. Efter skat lyder underskuddet på 5,6 millioner kroner mod 688.000 kroner i plus sidste år.

En nedgang før skat på næsten ni millioner kroner kan ikke mindst tilskrives en ekstraregning fra Energistyrelsen, som har fundet ud af at et særlig energitilskud er i strid med EU-reglerne om statsstøtte og skal betales tilbage. Regningen lyder på otte millioner kroner.

- Det er virkelig bittert, for sammen med vores brancheorganisation Dansk Gartneri, har vi igennem de år (støtten er givet fra 2013 til sommeren 2017, red.) gjort ministeriet opmærksom på, at vi mente, det var et meget højt beløb, siger han.

Positivt 2019

Tilskudskronerne er gået til at give kunderne rabatter på prisen, som har været presset op netop på grund af energiomkostninger og de afgifter - som støtten er givet for at kompensere for, fortæller han.

- Så de penge er blevet brugt og ikke lagt til side, for vi havde ikke forventet, at vi skulle betale dem tilbage, siger han i dag.

Da han samtidig kan vinke farvel til et særligt grundbidrag på 8,5 millioner kroner sit til kraftvarmeværk, er der brug for at optimere driften og skære alle udgifter væk i år, understreger han, men året er startet bedre, siger han.

- Det ser meget positivt ud, og vi forventer et resultat i plus. Vi er godt i gang og er på højde med budgettet pr. 1. maj, siger han.

- Det afgørende er, at vi kan holde vores gennemsnitspriser høje og holde vores produktion på et højt niveau. Derfor styrker vi også vores organisation, og vi har meget fokus på at holde vores omkostninger nede og optimere vores produktion, siger han.

Han sender gode tanker til Sverige, hvor den svenske del af selskabet bidrager positivt med et resultat på hele 7,8 millioner kroner.

- Det går virkelig godt i vores svenske selskab, som er meget godt kørende, siger Mads Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce