Annonce
Biler

Kæmpe opladningshybrid med minimal rækkevidde

Den store Audi Q7 TFSI e Quattro med V6-motorer klarer kun 43 km på en opladning. Modellen kan spottes på S-line trim. Foto: Audi
Den faceliftede Audi Q7 lanceres nu som plug-in-hybrid i to motorstørrelser: 381 eller 456 hk. Rækkevidden i den store SUV er dog beskedne 43 kilometer.

Viften af plug-in-hybrider, som kan lades op i stikkontakten og køre en strækning på ren strøm, vokser.

Seneste skud kommer fra Audi, hvor den store og netop faceliftede Q7 nu kommer i to versioner.

Begge har som udgangspunkt en 3,0-liters V6-benzinmotor, hvor system-effekten på den ene er 381 hk, mens den anden har 456 hk. De har samme batteri på 17,3 kWh og en elmotor på 94 kW, så forskellen ligger i den såkaldte boost-opsætning af elmotoren.

Den betyder, at momenterne er henholdsvis 600 Nm og 700 Nm. Det giver sig blandt andet udsving i lidt forskellige accelerationer, som er 0-100 kilometer i timen på 5,7 og 5,9 sekunder, mens rækkevidden på ren el for begge er 43 kilometer efter WLTP-normen.

Det er en lille rækkevidde på ren el. Både i forhold til, hvad der kunne være muligt i sådan en bil, og i forhold til konkurrenter. For eksempel kan en Mercedes GLE klare op mod 100 kilometer på en opladning.

Annonce

Audi Q7

Den første generation af Audi Q7 blev produceret fra 2005 til 2015. Den anden generation, som fulgte, fik et facelift tidligere i år.

Plusser og minusser

Lige så interessant er brændstoføkonomien.

Her har Audi kun tal efter den gamle NEDC-norm, som hedder 33,3-35,7 km/l. Du skal her mindst trække 20-30 procent fra. Men da de fleste hurtigt vil tømme batteriet, er tallet nok reelt omkring en halv snes km/l.

Vi må dog heller ikke glemme, at en plug-in-hybrid, selv når batteriet er brugt op, har de klassiske hybrid-fordele ved at kunne bruge batteriet til både at strække dråberne og give et boost. Så der kan hentes noget her.

Men biltypen er i bund og grund mest rationel, når den konsekvent lades op, for eksempel hjemme om natten og måske også på arbejdspladsen, og hvis man endda i det daglige kan køre nærmest udelukkende på ren el.

SUV’en starter som udgangspunkt altid i eldrift. Hvis der lægges en rute ind i MMI-navigationssystemet, distribueres strømforbruget, så der er mest mulig kørsel på strøm, når man ruller på vejen inde i byen. Så der er noget på brændstof-fronten at hente her.

Styres med app

Bilen er koblet op på den såkaldte My Audi-app, hvor man kan se status på batteriet og for eksempel starte opladning eller klimaanlægget med varme eller nedkøling.

Begge plug-in-modeller har sportslige detaljer som S-line trim, sort optikpakke, matrix LED-forlygter og luftaffjedring.

Q7 TFSI e quattro-modellerne introduceres i Danmark i starten af 2020. Priser og udstyr kendes endnu ikke.

Q7-modellerne fik et facelift tidligere på året. Det omfatter nu plug-in versionerne, der altså nu kan fås i to motorvarianter. Foto: Audi
Når destinationen er tastet ind i MMI-navigationsanlægget, indstiller bilens system brugen af strøm, så den kører mest muligt på el i byområder. Foto: Audi
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce