Annonce
Erhverv

Kæmpe-opkøb har været dyrt for Odense-vognmand

Poul Henrik Schou driver vognmandsforretningen, som hans farfar stiftede for 80 år siden. Arkivfoto: Kim Rune
Transportfirmaet Poul Schou fordoblede sin størrelse med et slag, men væksten har kostet mange penge, og overskuddet er skrumpet kraftigt.

Odense: Fra den ene dag til den anden blev den 80 år gamle vognmandsvirksomhed Poul Schou i Odense sidste år dobbelt så stor. Firmaet købte kollegaen Bruun & Nielsen i Ejby og blev dermed den næststørste vognmandsforretning på Fyn.

Den kraftige vækst lyser tydeligt op i det nye regnskab for koncernens moderselskab, Container-Trans af 6. december 1976, men det gør det faldende overskud også. I 2017/18 fik Poul Schou et overskud på 6,2 millioner kroner før skat, i det nye regnskab for 2018/19 er den post faldet til 1,5 millioner kroner.

- Det har været meget dyrere, end jeg havde forventet, og omkostningerne vil også præge det næste regnskab, erkender direktør og ejer Poul Henrik Schou.

Annonce

Container-Trans af 6. december 1976 ApS

Hjemsted: Odense SV

CVR-nummer: 81884811

Regnskabstal for 2018/19 (Tal for 2017/18 i parentes):

Brutto-fortjeneste: 126,4 millioner kr. (76,9 millioner kr.)

Overskud før skat: 1,5 millioner kr. (6,2 millioner kr.)

Overskud efter skat: 624.655 kr. (5,1 millioner kr.)

Egenkapital: 26,4 millioner kr. (26,2 millioner kr.)

Antal ansatte: 215 (136)

Klik her for at se regnskabet.

Har købt op 20 gange

Det er ikke noget nyt for ham at købe andre virksomheder, han har været igennem cirka 20 opkøb i sine år i branchen. Men det seneste var anderledes.

- Det gør en kæmpe forskel, når du køber noget, der er så stort. I forhold til det her, har de andre været små, og vi er hurtigt kommet videre. Ved købet af Bruun & Nielsen er der bare nogle større konsekvenser, og det tager meget længere tid at få tingene på plads - simpelthen fordi det er et meget større firma, siger Poul Henrik Schou.

Han har nu 120-130 lastbiler, 240 chauffører og 35 administrative medarbejdere. På årsplan er bruttofortjenesten, der tidligere var på 77 millioner kroner, blevet fordoblet, men det fremgår ikke af det nye regnskab, da opkøbet skete midt i regnskabsåret.

En del af udfordringerne ved sammenlægningen af de to organisationer er meget praktiske. It-systemer skal lægges sammen, bogholderier skal samkøres, og stillingerne skal fordeles mellem de mange flere medarbejdere.

Utilfredsstillende

Der har egentlig ikke været større problemer i sammenlægningen, og der er ikke dukket overraskelser op undervejs.

De administrative ændringer koster ganske enkelt mange penge at gennemføre, dertil kommer udgifterne ved at afskedige de folk, der bliver til overs ved en sammenlægning. Desuden har direktøren og mange andre i organisationen brugt en meget stor del af deres tid på sammenlægningen, dermed har de forsømt andre områder, hvilket også har kostet penge.

- Det er alle de områder, der tilsammen giver os et utilfredsstillende resultat, siger Poul Henrik Schou.

Poul Schou har adresser flere steder på Fyn og i Jylland. En stor del af aktiviteterne er ved at blive samlet på Logistikvej i Odense lige syd for den fynske motorvej. Arkivfoto: Poul Schou

Tastearbejde skal væk

Trods omkostningerne har han ikke fortrudt beslutningen om at købe Ejby-virksomheden.

- Nej overhovedet ikke, jeg mener stadig, at det var en god idé. Gevinsterne vil helt sikkert vise sig, men det tager nok mellem et og tre år, inden vi kan se dem, siger han.

Derimod har fordoblingen af størrelsen allerede skabt gevinster blandt kunderne. Ifølge direktøren åbner den nye størrelse op for et helt nyt marked.

- Vi får meget større kunder nu, end vi gjorde tidligere. Både fordi vi er bedre i stand til at håndtere opgaverne, og fordi de store kunder tror mere på os med den størrelse, vi har nu, siger Poul Henrik Schou.

Han er gået i gang med at reducere omkostningerne. Til maj flyttes alle bilerne i Ejby til Logistikvej i Odense, hvor Poul Schou har lejet sig ind i Alex Andersens enorme logistikcenter, og også andre dele af sammenlægningen bliver ført ud i livet med faldende omkostninger til følge.

Men på langt sigt er det en omfattende digitalisering, der skal reducere omkostningerne betragteligt.

- Vi har virkeligt meget tastearbejde, hvor en masse oplysninger skrives ind for hver ordre. En lastbil kan have 100 opgaver på en dag, så der er virkelig meget manuelt data-arbejde. Det skal vi have digitaliseret. Det kommer til at tage lang tid, og vores branche er desværre ikke så langt fremme i skoene på det område, så vi bliver nødt til at få udviklet nogle løsninger selv, siger Poul Henrik Schou.

- Vores næste regnskab bliver heller ikke så godt, som vi kunne ønske os, siger direktør Poul Henrik Schou. Arkivfoto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce