Annonce
Danmark

Kæft, respekt og retning i folkeskolen

Peter Nedergaard, professor i statskundskab, KU
Annonce

En ny Pisa-rapport har endnu engang afsløret, at det står ringe til med kundskaberne hos skolebørn af forældre med indvandrerbaggrund. I forhold til undersøgelsen i 2012 er endda stort ingen forbedringer sket. Cirka 40 procent af eleverne med indvandrerbaggrund har utilstrækkelige naturfagskompetencer, mens det gælder for en tredjedel af eleverne i matematik og læsning. For elever uden indvandrerbaggrund er det henholdsvis 13 procent, 11 procent og 12 procent, der præsterer lavt i naturfag, matematik og læsning. Hvis der ikke meget snart ændres helt afgørende i dette mønster i folkeskolen, ender vi med en meget stor gruppe, som får det mere end svært på arbejdsmarkedet.

Hvis det sker, bliver det dyrt for samfundet, som skal underholde dem. Det kommer til at trække ressourcer fra de områder, som ellers udgør samfundets kerne. Sidst men ikke mindst er udviklingen ulykkelig for alle dem, som ender i denne situation, der kan betyde, at de løber hovedet mod en mur senere i livet. I værste fald kan de ende med at "hævne" sig på samfundet på den ene eller den anden måde.

Det burde derfor stå klart for de fleste, at der må gøres noget drastisk i folkeskolen, således at situationen ændres. En del kunne tyde på, at løsningen ligger i en større eller mindre tilbagevenden til dengang, før den danske folkeskole blev ramt af den såkaldte reformpædagogiske bacille i bred forstand. Lad os for nemhedens og forenklingens skyld tale om en tilbagevenden til en tid i folkeskolen med kæft, respekt og retning.

"Kæft" dækker over, at der igen skal være ro i de folkeskolens undervisningslokaler. Er der evindelig uro, når der undervises, er det ganske enkelt svært at lære noget som helst. Selvfølgelig skal der ikke herske gravens ro, når der undervises, men forstår visse elever ikke, at de skal forholde sig nogenlunde i ro for andre klassekammeraters og egen skyld, skal der sanktioneres her og nu i situationen.

"Respekt" indebærer, at underviseren i folkeskolen igen skal respekteres som autoritet. Det må holde helt op med at kalde læreren ved ukvemsord endsige at lægge den mindste hånd på dem. Igen skal der sanktioneres straks, hvis det sker. Med hensyn til respekten for folkeskolelæreren skal der herske nul tolerance overfor dem, som forsøger at nedbryde den.

"Retning" betyder i den folkeskole, som vi må indføre, at indlæringen af konkrete færdigheder i ikke mindst dansk, matematik og naturfag må have førsteprioritet. Andre opgaver i folkeskolen skal derimod nedtones. Den retning skal meldes ud fra centralt hold, og den skal gennemføres. Er de nuværende ledere i folkeskolen ikke i stand hertil, må der andre til.

Kravet om en "kæft, respekt og retning"-revolution kan lyde voldsomt. Men vi ser så graverende resultater med hensyn til kundskaberne hos en voksende gruppe af skoleelever, som vi ikke blot kan sidde overhørig. Der må derfor tages voldsomme midler i brug for at imødegå denne udvikling.

Folkeskolen er fødekæden for resten af samfundet. Vi må kræve, at den nuværende delvise tilstopning fjernes. Som jeg ser det, kan en "kæft, trit og retning"-linje være en del af løsningen herpå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce