Annonce
Erhverv

Jysk Fynske Medier skærer 150 stillinger i spareplan

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jysk Fynske Medier skal afskedige omkring 100 og genbesætter ikke 50 ledige stillinger i sparerunde.

Mediekoncernen Jysk Fynske Medier, der blandt andet står bag Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten, skal endnu en gang gennem en sparerunde. Denne gang bliver 150 stillinger nedlagt.

Det fortæller direktør Jesper Rosener onsdag aften til Fyens Stiftstidende.

Spareplanen involverer flere greb. Omkring 100 vil blive afskediget, mens de resterende stillinger allerede er ledige. Her skrotter man planerne om at genbesætte dem.

Derudover bliver lønudgifterne i koncernen frosset fast. Jesper Rosener forklarer, at der kan blive plads til små lønstigninger, hvis koncernen kan erstatte personale, der går på pension, med yngre, billigere erstatninger.

Spareplanen skyldes, at koncernen savner annonceindtægter. I alt skal der spares 228 millioner kroner over tre år.

Lyden af sparekniven er medarbejderne i Jysk Fynske Medier alt for bekendt med.

Spareplanen er den anden på bare to år. I 2018 blev mellem 130 og 140 stillinger nedlagt for at spare 90 millioner kroner.

I 2017 havde koncernen egentligt planer om at bruge penge på at lokke nye kunder i butikken og dermed vokse igen. Men fordi resultatet fra året før blev værre end ventet, blev de planer skrottet.

Det dårlige resultat i 2016 kom, selv om Jysk Fynske Medier det år gennemførte en spareplan, der kostede den koordinerende chefredaktør, Per Westergård, jobbet.

Dengang lød sparekravet på 90 til 100 millioner kroner.

Jysk Fynske Medier blev skabt i 2015, hvor Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier fusionerede. Fra 2016 blev Midtjyske Medier også blevet en del af koncernen.

Når onsdagens spareplan er effektueret, er der sparet eller droppet tiltag for over en halv milliard kroner i forbindelse med og siden sammenlægningen.

Der er i dag 1600 medarbejdere i alt. I 2018 var omsætningen 1,7 milliarder kroner.

Ifølge Jesper Rosener bliver bundlinjen ikke et problem for 2019-resultatet.

- I år kommer vi i hvert fald til at levere mindst det budgetterede overskud på 10 millioner. Vores udfordring kommer, når vi fremskriver den sidste del af 2019 for de næste år, siger han til Fyens Stiftstidende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce