Annonce
Sport

Juventus-boss fastholder ønsker fra omstridt CL-model

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Ifølge Juventus-præsident Andrea Agnelli er et forslag om Champions League-ændringer "stadig interessant".

Et forslag med væsentlige ændringer af Champions League fra 2024 er ikke fejet helt af bordet på trods af modstand fra klubber og nationale ligaer.

Det understreger Juventus' præsident, Andrea Agnelli, på et pressemøde tirsdag i forbindelse med sammenslutningen af europæiske klubbers (ECA) generalforsamling i Geneve, skriver Ekstra Bladet.

Ud over at være præsident i Juventus er italieneren præsident for ECA.

- Jeg synes ikke, at vores forslag, som vi efter aftale lod Uefa fremføre, blev hørt godt nok. Det handler ikke om de store klubber mod de små. Vi er en enhed, og vi har et sammenhold omkring fodbolden.

- Om det er det, vi ender med at vedtage, er ikke sikkert. Men det er helt afgørende for os, at vi får flere europæiske kampe og en fair adgang til turneringen, siger Agnelli ifølge avisen.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der står bag turneringen, fremlagde i foråret en række mulige ændringer, som vil gøre Champions League til en mere lukket turnering med op- og nedrykning.

Forslaget indebar, at hele 24 af de 32 deltagende hold i gruppespillet automatisk vil deltage i den efterfølgende sæson, hvilket vil tilgodese de største europæiske klubber.

Udvidelsen vil betyde, at antallet af gruppekampe stiger fra seks til 14, og det kan blive en stor udfordring med tanke på den kampkalender, vi kender i dag.

Agnelli mener dog, at der kan findes en løsning på problemet. Adspurgt hvornår der kan finde plads i kalenderen, siger han:

- Fra januar til december.

Den danske mesterklub, FC København, har også været til stede ved generalforsamlingen i den schweiziske by de seneste dage.

FCK er kommet med sit eget forslag til en ny struktur. Det forslag er baseret på kvalifikation gennem resultaterne i den nationale liga. Samtidig skal den enkelte klubs europæiske resultater gennem ti år tælle med.

Med det system ville FCK være gået direkte til playoffrunden om en plads i Champions League-gruppespillet i denne sæson

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce