Annonce
Danmark

Justitsminister vil have øget indsats mod terrorfinansiering

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup vil forbedre tiltag mod momssvindel, der kan bruges til at finansiere terror.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have en styrket indsats mod organiseret momssvindel og terrorfinansiering.

Det siger han, efter at Information sammen med Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, har beskrevet, at en gruppe af syrienkrigere, jihadister og terrordømte de seneste år har været involveret i en række store sager om momssvindel.

- Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at bekæmpe samfundsundergravende økonomisk kriminalitet. Det gælder ikke mindst i sager, hvor der er tale om penge, der går til finansiering af terror.

- Vi har at gøre med kriminelle, der både snyder og bedrager statskassen for millioner af kroner, skriver Nick Hækkerup i en kommentar til Information og Finans.

Justitsministeren vil se på, om værktøjerne til at bekæmpe organiseret økonomisk kriminalitet er tilstrækkelige og effektive nok. Herunder om myndighederne samarbejder godt nok.

Nick Hækkerup siger, at han er åben over for at se på nye måder til at styrke indsatsen mod kriminelle.

Information og Finans har beskrevet, at 14 forretningsmænd har spillet centrale roller i et netværk af formodede svindlere.

De formodede svindlere har oparbejdet gæld på over 800 millioner kroner til det offentlige i ubetalt moms, skatter og afgifter. To af forretningsmændene er jihadister.

Den ene blev i 2017 fængslet i Spanien mistænkt for terrorfinansiering, mens den anden ifølge et notat fra Bagmandspolitiet med stor sandsynlighed blev dræbt i 2016 i Syrien i kamp for Islamisk Stat.

Ifølge Information og Finans' kortlægning har de to jihadister selv spillet en aktiv og organiserende rolle i selskaber, der har efterladt sig en gæld på mindst 97 millioner kroner til det offentlige samt over 66 millioner kroner til andre kreditorer.

Pengene er i vidt omfang forsvundet, og det har fået flere eksperter til at frygte, at dele af udbyttet fra den formodede svindel kan være gået til terrorfinansiering.

Ingen af de to jihadister er dog dømt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce