Annonce
Fyn

Juryen roser Årets Fynbo: Dygtig, ambitiøs og en fin fyr

Birgitte Weinberger, leder af Odense Film Festival, var med til at holde festtalen for årets fynbo, Lars Arvad. Arkivfoto: Kristian Isaksen
Der var flotte ord til vinderen, da Birgitte Weinberger fra dommerkomitéen holdt tale for Årets Fynbo, Lars Arvad

- Årets fynbo er bare 40 år, og ud fra hans resultater at dømme er han udover at være både dygtig og ambitiøs bare en rigtig fin fyr. En ordentlig, sød og engageret person, der kan få folk til ikke bare at arbejde for sig, men med sig.

Blandt andet sådan lød ordene, da det blev afsløret, at Lars Arvad er Årets Fynbo. De kom fra Birgitte Weinberger, leder af Odense Filmfestival, der holdt begrundelsetalen sammen med SDU-dekan Simon Møberg Torp og tidligere Rynkeby-direktør Jørgen Dirksen.

- At grine er vigtigt. At underholde og at få sat fokus på politiske emner ligeså. Men for årets fynbo har det været lige så vigtigt at få sat Odense og Fyn på det kulturelle Danmarkskort, og skabe en fællesskabsfølelse og stolthed på øen. Det er lykkes!

Således fortsatte Birgitte Weinberger sin hyldest til Lars Arvad, der naturligvis får hæderen for at have skabt Odense Sommerrevy - og gøre den til en succes.

- Det er i den grad lykkes, for årets fynbo, at tænke stort og gøre sine drømme og de skøre projekter til virkelighed. Vi er dybt imponerede, lød det fra dommerkomitéen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce