Annonce
Udland

Nævningeting i Weinstein-sag vil se bevismateriale igen

Jane Rosenberg/Reuters
Domstol afventer nævningenes afgørelse i Weinstein-sag. Nævninger har bedt om at se bevismateriale igen.

De 12 medlemmer af nævningetinget i sagen mod filmproducenten Harvey Weinstein har bedt om at få lov at se dele af bevismaterialet igen, mens de sidder og voterer.

Annonce

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Harvey Weinstein er på anklagebænken for et seksuelt overgreb på sin produktionsassistent Mimi Haleyi i 2006 og en voldtægt af skuespilleren Jessica Mann i 2013.

Sagen er den første mod Harvey Weinstein, siden over 80 kvinder har anklaget ham for begå voldtægt eller seksuelle overgreb mod dem.

De 12 nævninger - syv mænd og fem kvinder - begyndte tirsdag at votere i de to sager.

Nævningene havde ikke været i gang i en time, før de bad om at få præciseret deres instruktioner fra dommeren i sagen. Det fik de.

Senere tirsdag eftermiddag lokal tid bad de om at få lov at se dele af bevismaterialet igen.

Blandt andet har de bedt om at få lov at se en e-mail, som Weinstein sendte i 2017. Her sendte han en liste til en privatdetektiv med kvinder, som han markerede som "røde flag"(et amerikansk udtryk for en risiko, red.).

Derudover har de bedt om at få en plantegning over den lejlighed, hvor Weinstein ifølge anklagerne udførte sit overgreb på Mimi Haleyi i 2006.

Det har nævningetinget fået.

Advokaterne har sagt, hvad de har at sige i sagen. Herefter er nævningene blevet sendt væk for at votere. Domstolen i New York, hvor sagen kører, afventer udelukkende nævningene afgørelse.

Mens Harvey Weinstein har erklæret sig uskyldig i anklagerne, har anklageren Joan Illuzzi bedt om en skyldig dom - hvilket kan føre til en fængselsstraf på livstid.

Nævningene skal blive enige, før der falder dom. Bliver nævningene ikke enige, skal sagen gå om.

Sagen er den første sag mod den tidligere filmproducent, der for mange er blevet et symbol for #MeToo-bevægelsens opgør. Her har kvinder fortalt om årevis af seksuelle overgreb og voldtægter.

Mere end 80 kvinder har i medier anklaget Harvey Weinstein for at have begået seksuelle overgreb eller voldtægter mod dem.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce