Annonce
Indland

Jurist: Udlændinge-ø balancerer på kanten af folkeretten

Øen Lindholm i Stege Bugt skal ifølge regeringen og Dansk Folkeparti være nyt hjem for kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold i Danmark. (Arkivfoto)

Udlændingecenter på øen Lindholm kan give problemer, hvis beboerne holdes i for kort snor, forklarer jurist.

Det er afgørende, at forholdene for udlændinge på øen Lindholm ikke bliver så restriktive, at de svarer til frihedsberøvelse.

For i så fald vil regeringens og Dansk Folkepartis planer om at placere personer på tålt ophold og kriminelle, afviste asylansøgere på øen være på kant med menneskerettighederne.

Det forklarer jurist og vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.

- Man må ikke frihedsberøve de her personer. Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet, siger hun.

Øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt, er kommet i fokus, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag præsenterede deres finanslovsaftale for 2019.

Af aftalen fremgår det, at et nyt opholdssted på Lindholm skal erstatte det nuværende udrejsecenter Kærshovedgård nær Ikast i Midtjylland.

Udrejsecenter Kærshovedgård er hjem for personer på tålt ophold og afviste asylansøgere, der har begået kriminalitet.

Tålt ophold er en status, som gives til personer, der ikke har lov til at opholde sig i Danmark, men som samtidig ikke kan udvises til deres hjemlande.

Gruppen omfatter udlændinge, der er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. Det er også udlændinge, der anses for at være til fare for Danmarks sikkerhed, eller som er udvist på grund af domme for alvorlig kriminalitet.

- Personerne har afsonet deres straf - en del af dem har været i fængsel. Så det er der gjort op med, siger Louise Holck.

Hun påpeger, at det ikke fremgår af finanslovsaftalen, præcis hvordan det nye udrejsecenter på Lindholm skal udformes.

Derfor kan hun ikke vurdere, om regeringens planer kommer til at bryde med menneskerettighederne eller ej.

- Man skal desuden være opmærksom på, at Menneskerettighedsdomstolen langt hen ad vejen overlader et skøn til de enkelte lande og ikke nødvendigvis vil blande sig, siger Louise Holck.

- Så det kan være svært at sige, præcis hvad der skal til, for at domstolen i sidste ende vil sige, at det her faktisk er frihedsberøvelse.

Ved præsentationen af finanslovsaftalen fredag forsikrede finansminister Kristian Jensen (V), at centret på Lindholm ikke bliver et fængsel.

- Der vil være en færgedrift frem og tilbage til øen, men færgen vil ikke sejle i døgndrift, og man skal være på udrejsecentret om natten, sagde han.

Lindholm er ikke beboet, men benyttes i dag af DTU Veterinærinstituttet, der forsker i virusinfektioner hos kvæg og grise på øen. Det var på forhånd besluttet, at DTU skulle fraflytte øen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce