Annonce
Indland

Jurist: Dom mod chefredaktør om PET-bog er afbalanceret

Der var ikke meget at rafle om i dom om at bryde forbud mod at bringe PET-bog, siger direktør for tænketank.

Det kommer ikke som en overraskelse for to jurister, at JP/Politikens Hus og ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, er idømt bøder for at bryde forbud mod at offentliggøre bog om PET.

I sagen er JP/Politikens Hus idømt en bøde på 100.000 kroner, og Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skal betale en bøde på 50.000 kroner.

Jurist Jacob Mchangama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia, finder dommen afbalanceret.

- Det virker som en temmelig afbalanceret dom. Der er ikke så meget at rafle om. Der var et lovligt forbud. Det er der taget stilling til helt op til Højesteret, og det kan man straffes for at overtræde, siger han.

- Det er svært at se, hvad det var for et tvingende hensyn, der gjorde, at man ikke kunne vente på, at retsvæsenet havde behandlet sagen færdig, siger han.

Sagen handler om, at Politiken i oktober 2016 bragte den omstridte bog "Syv år for PET" i en særudgave af avisen, selv om der var nedlagt fogedforbud mod at offentliggøre bogen.

I bogen fortæller tidligere PET-chef Jakob Scharf om sager fra sin tid i efterretningstjenesten.

PET har i sagen krævet chefredaktøren og bladhuset straffet for at offentliggøre bogen.

Kravet fra PET har lydt på at få Christian Jensen idømt en fængselsstraf på fire måneder. Desuden har efterretningstjenesten krævet JP/Politikens Hus straffet med en bøde på 15 millioner kroner.

Men dommen er altså endt meget mildere.

Lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach er heller ikke overrasket over, at bladhuset og Christian Jensen er blevet dømt.

- Domfældelsen er fuldstændig i overensstemmelse med, hvad man kunne forvente, siger hun.

Hun mener dog, at bøderne er i den milde ende.

- Men vi har ikke rigtigt noget retspraksis på det, så jeg kan ikke sige, hvad den så skulle være, siger hun.

Byretten skriver, at straffene ikke vurderes at udgøre et "uproportionalt indgreb" i bladhuset og chefredaktørens ret til ytringsfriheden i forhold til menneskerettighederne.

Og den vurdering deler Trine Baumbach og Jacob Mchangama.

- Niveauet på 50.000 og 100.000 kroner signalerer, at nej man kan ikke sætte sig ud over retssystemet, siger Jacob Mchangama.

- Omvendt skal vi heller ikke derhen, hvor vi sætter chefredaktører i fængsel eller giver bøder, som potentielt kan true mediers økonomiske eksistens, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Kager og wienerbrød slipper op

1994 Biskop Vincent Lind må godt udtrykke sig meget direkte og i ret så skarpe vendinger, når han beskæftiger sig med klager fra et yderst omstridt medlem af menighedsrådet ved Vor Frue Kirke i Odense, nemlig overlærer Niels Gertsen. Det har biskoppen fået både Kirkeministeriets og en nu forhenværende kirkeministers ord for. Flere års problemer omkring Niels Gertsens arbejde i menighedsrådet med masser af klagesager nåede et højdepunkt i midten af april. Da besluttede et flertal af menighedsrådets medlemmer at smide Niels Gertsen ud. Han måtte da også holde sig væk i nogle måneder, inden biskop Vincent Lind afviste flertallets beslutning, da juraen bag eksklusionen ikke var i orden. 1969 Fjernseerne hørte i morges den ellers så ligevægtige reporter, Claus Toksvig, forkynde fra kontrolcentret i Houston: Månen er landet! Alt klappede med en præcision, der endog overgik den, som forbløffede alverden i forbindelse med det første besøg på Månen i sommer. Klokken 7.53 (dansk tid) stod landingsfartøjet ”Frygtløs” på nøjagtig det forudbestemte sted i ”Stormenes Hav” med månesonden ”Surveyor” liggende i umiddelbart nærhed. Formiddagen gik derefter for astronauterne med forberedelserne til de to ekspeditioner ud i den nærmeste omegn, der er planlagt i dag og i morgen, og hvis udfald bliver afgørende for de rent videnskabelige resultater af den anden rejse til Månen. 1944 Bagerne er stadig hårdt spændt for med hensyn til deres rationer. Det er begrænset, hvor meget de kan bage dagligt, og undertiden slipper både kager og wienerbrød op tidligt på eftermiddagen. Efter hvad vi erfarer har bagerlauget i Odense nu henstillet til medlemmerne, at de holder deres butikker åbent til i hvert fald kl. 18 på alle hverdage, også selv om alle kagerne er udsolgt. Det skal stadig være muligt for folk at kunne købe brød, når de er på vej hjem fra arbejde. Flere bagerforretninger forudser, at de må holde lukket mellem jul og nytår, da månedens rationer af smør og sukker vil være opbrugt til jul. Desuden har bagerne problemer med at skaffe papir og poser nok til kager og brød.

Annonce