Annonce
Indland

Jurist: Dom mod chefredaktør om PET-bog er afbalanceret

Der var ikke meget at rafle om i dom om at bryde forbud mod at bringe PET-bog, siger direktør for tænketank.

Det kommer ikke som en overraskelse for to jurister, at JP/Politikens Hus og ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, er idømt bøder for at bryde forbud mod at offentliggøre bog om PET.

I sagen er JP/Politikens Hus idømt en bøde på 100.000 kroner, og Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skal betale en bøde på 50.000 kroner.

Jurist Jacob Mchangama, der er direktør i den retspolitiske tænketank Justitia, finder dommen afbalanceret.

- Det virker som en temmelig afbalanceret dom. Der er ikke så meget at rafle om. Der var et lovligt forbud. Det er der taget stilling til helt op til Højesteret, og det kan man straffes for at overtræde, siger han.

- Det er svært at se, hvad det var for et tvingende hensyn, der gjorde, at man ikke kunne vente på, at retsvæsenet havde behandlet sagen færdig, siger han.

Sagen handler om, at Politiken i oktober 2016 bragte den omstridte bog "Syv år for PET" i en særudgave af avisen, selv om der var nedlagt fogedforbud mod at offentliggøre bogen.

I bogen fortæller tidligere PET-chef Jakob Scharf om sager fra sin tid i efterretningstjenesten.

PET har i sagen krævet chefredaktøren og bladhuset straffet for at offentliggøre bogen.

Kravet fra PET har lydt på at få Christian Jensen idømt en fængselsstraf på fire måneder. Desuden har efterretningstjenesten krævet JP/Politikens Hus straffet med en bøde på 15 millioner kroner.

Men dommen er altså endt meget mildere.

Lektor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach er heller ikke overrasket over, at bladhuset og Christian Jensen er blevet dømt.

- Domfældelsen er fuldstændig i overensstemmelse med, hvad man kunne forvente, siger hun.

Hun mener dog, at bøderne er i den milde ende.

- Men vi har ikke rigtigt noget retspraksis på det, så jeg kan ikke sige, hvad den så skulle være, siger hun.

Byretten skriver, at straffene ikke vurderes at udgøre et "uproportionalt indgreb" i bladhuset og chefredaktørens ret til ytringsfriheden i forhold til menneskerettighederne.

Og den vurdering deler Trine Baumbach og Jacob Mchangama.

- Niveauet på 50.000 og 100.000 kroner signalerer, at nej man kan ikke sætte sig ud over retssystemet, siger Jacob Mchangama.

- Omvendt skal vi heller ikke derhen, hvor vi sætter chefredaktører i fængsel eller giver bøder, som potentielt kan true mediers økonomiske eksistens, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Assens

Stjal stole og lamper

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce