Annonce
Sport

Juraprofessor: Tiltale af ishockeyspiller er usædvanlig

Arkivfoto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er sjældent, at voldshandlinger i forbindelse med sport bliver til strafferetlige sager, siger professor.

Skubber man hårdt til et andet menneske på gaden eller hamrer en albue i vedkommendes ansigt, er der formentlig tale om en klokkeklar voldshandling, som kan straffes af domstolene.

Men foregår det samme på en fodboldbane eller i en ishockeyhal, er der en anden grænse, og strafferetlige sager er sjældne.

Det påpeger Lasse Lund Madsen, der er professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet og forsker i idrætsjura, efter at ishockeyspilleren Kristian Jensen torsdag blev tiltalt for vold under en kamp af anklagemyndigheden.

- Det er usædvanligt, da man fornuftigvis har en meget konservativ fortolkning af det her, fordi man i meget vid udstrækning lader sporten håndtere det selv.

- Der er også det lavpraktiske element, at hvis man først åbner op for det, kan man have 117 voldssager hver weekend eller 10-20 voldssager ved hver eneste fodbold- eller ishockeykamp. Der skal derfor noget mere til end normalt, siger professoren.

Under en kamp i Metal Ligaen i september blev Frederikshavn White Hawks' Kristian Jensen først væltet omkuld af Odense Bulldogs' Lucas Bjerre Rasmussen.

Jensen rejste sig derefter og greb fat i Rasmussen bagfra og rev ham omkuld.

Da Rasmussen lå på isen uden hjelm, slog Jensen ham i hovedet én gang, før han blev bremset af dommere og spillere.

Kristian Jensen blev af disciplinærudvalget i Danmarks Ishockey Union idømt en karantæne frem til 1. december, men sagen føres nu videre uden for isen.

- I Sverige var der sidste år en dom, hvor en ishockeyspiller relativt uprovokeret angreb en modspiller i nakkeregionen, mens han løb og ikke var opmærksom på det. Han lå vist også bevidstløs og kom på hospitalet.

- Den endte i den svenske Højesteret, hvor de sagde, at det var så groft, at det resulterede i en fængselsstraf, siger Lasse Lund Madsen.

Han nævner til gengæld fodboldkampen mellem Danmark og Sverige i 2007 som et eksempel på det modsatte. Her slog Christian Poulsen svenske Markus Rosenberg i maven langt væk fra bolden. Danskeren blev politianmeldt, men slap for tiltale.

- Han gav ham en mavepuster, og det havde ikke noget at gøre med spilafviklingen og var en klokkeklar voldshandling.

- Alligevel valgte Københavns Politi ikke at rejse tiltale, fordi de sagde, at der gælder andre fortolkninger af voldsbestemmelsen i forbindelse med sportsudøvelsen.

- Underligt nok rejste anklagemyndigheden pludselig tiltale i en næsten identisk sag mellem amatørspillere for et par år siden. Østre Landsret frifandt imidlertid, og det var netop med henvisning til, at der gælder en anden grænse i sport, når en spiller forløber sig i kampens hede, siger juraprofessoren.

Men der er selvfølgelig en grænse, understreger juraprofessoren.

- På et eller andet tidspunkt bliver voldshandlingen så grov og har så lidt med spillet at gøre, at man siger, at grænsen er overskredet. Og så bliver det trukket fra sportens verden over i den strafferetlige verden, siger Lasse Lund Madsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce