Annonce
Indland

Juraprofessor imod udvisning på mistanke

Eva Smith advarer kraftigt mod at udvise flere personer alene på mistanke om terror. Demokratiet kommer i fare, hvis man som udgangspunkt er skyldig, mener hun.

Danmark er på vej væk fra demokratiet og går terroristernes ærinde, hvis der kommer flere udvisninger alene på mistanke om terror.

Det mener juraprofessor Eva Smith.

- Et af de mest grundlæggende principper i et demokratisk retssamfund er, at enhver skal betragtes som uskyldig, indtil det er bevist ved en domstol, at han er skyldig. Nu vender man den om og siger, at enhver er skyldig, indtil han selv har bevist, at han er uskyldig. Jeg synes, at det er en farlig udvikling, siger Eva Smith, Københavns Universitet.

En række politikeres taler om stramninger efter overfaldet på Kurt Westergaard, som tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Eva Smith afviser stramninger.

- For mig at se, at det et angreb på kernen i vores demokratiske samfund. Terroristerne vil jo netop ødelægge vores frie, demokratiske samfund. Hvis vi begynder at pille ved vores mest grundlæggende principper, så gør vi terroristernes arbejde for dem, siger hun.

Hun vender sig også mod forslaget om et forbud mod besøg på bestemte hjemmesider, som er relateret til terror. Det er foreslået af SF og Dansk Folkeparti. Men det vil være i strid med tankefriheden, hvis nysgerrige skal forhindres i at se, hvad de finder interessant, mener Eva Smith.

- Vejen frem er, hvad PET også selv har anbefalet, at vi får en anden holdning til de fremmede og på en eller anden måde forsøger at inkludere dem i vores samfund. For man begår jo ikke terror mod et samfund, som man selv synes, man er en del af, siger Eva Smith.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce