Annonce
Indland

Juraprofessor imod udvisning på mistanke

Eva Smith advarer kraftigt mod at udvise flere personer alene på mistanke om terror. Demokratiet kommer i fare, hvis man som udgangspunkt er skyldig, mener hun.

Danmark er på vej væk fra demokratiet og går terroristernes ærinde, hvis der kommer flere udvisninger alene på mistanke om terror.

Det mener juraprofessor Eva Smith.

- Et af de mest grundlæggende principper i et demokratisk retssamfund er, at enhver skal betragtes som uskyldig, indtil det er bevist ved en domstol, at han er skyldig. Nu vender man den om og siger, at enhver er skyldig, indtil han selv har bevist, at han er uskyldig. Jeg synes, at det er en farlig udvikling, siger Eva Smith, Københavns Universitet.

En række politikeres taler om stramninger efter overfaldet på Kurt Westergaard, som tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Eva Smith afviser stramninger.

- For mig at se, at det et angreb på kernen i vores demokratiske samfund. Terroristerne vil jo netop ødelægge vores frie, demokratiske samfund. Hvis vi begynder at pille ved vores mest grundlæggende principper, så gør vi terroristernes arbejde for dem, siger hun.

Hun vender sig også mod forslaget om et forbud mod besøg på bestemte hjemmesider, som er relateret til terror. Det er foreslået af SF og Dansk Folkeparti. Men det vil være i strid med tankefriheden, hvis nysgerrige skal forhindres i at se, hvad de finder interessant, mener Eva Smith.

- Vejen frem er, hvad PET også selv har anbefalet, at vi får en anden holdning til de fremmede og på en eller anden måde forsøger at inkludere dem i vores samfund. For man begår jo ikke terror mod et samfund, som man selv synes, man er en del af, siger Eva Smith.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce