Annonce
Sydfyn

Fungerer som børnenes dagligstue: Juniorklub i Svendborg mister puljepenge

Værestedet er et gratis klubtilbud til børn og unge og denne fredag eftermiddag, hvor avisen var på besøg stod den på pizza. Foto: Linea Andersen
I juniorklubben Værestedet på Nymarkskolen kommer børn og unge flere gange om ugen for at hygge sig og lave fritidsaktiviteter. Siden 2012 har stedet fået ghettomidler, men i det nye år ophører de. Det får betydning for klubbens åbningstid og medarbejdernes timer. Juniorklubleder Jennie Thomsen fastslår dog, at man vil justere tilbuddet, så det går mindst udover børnene.

Svendborg: Rahim går op til skranken ved køkkenet og tager et stykke pizza.

- Jeg spiser her tit, siger den 9-årige Rahim, da han sætter sig ved bordet. Han kommer her hver dag, fortæller han.

Lidt for madens skyld, men mest for vennerne, siger han.

Det er fredag eftermiddag, og der er gang i spisningen på Værestedet på Nymarkskolen i Svendborg. Værestedet er et gratis klubtilbud for børn og unge mellem ni og 18 år, der kan komme efter skole og lave fritidsaktiviteter og hygge sig med de andre børn. Og det nyder de, fortæller Karin Jørgensen, der er en af de tre ansatte på stedet.

- Det betyder meget for børnene, at de kan komme her. Mange er nytilkomne flygtningebørn, og de har ikke rigtig andre muligheder end at komme herned. De har ikke tradition for at lave legeaftaler, så for dem virker stedet her som en dagligstue, hvor man tager vennerne med hen, siger Karin Jørgensen.

Værestedet har åbent 28 timer om ugen og 25 timer i skoleferierne, men fra januar i det nye år bliver tingene lidt anderledes. Værestedet har nemlig siden 2012 fået nogle ghettomidler, da stedet ligger i et område, der tidligere har været kategoriseret som en ghetto. De penge har blandt andet været brugt til en projektmedarbejder, der for eksempel har lavet sund mad med børnene, og dannelsesture.

Kommunen har søgt om at få midlerne endnu engang, men uden held. Derfor stopper midlerne i det nye år.

Sagen har været i Børne- og Ungeudvalget, og der har man ikke været villig til at kaste de 370.000 kroner efter juniorklubben, der skal til for at kunne bibeholde tilbuddet, som det er i dag.

- Vi skal fastholde det gode tilbud, men vi tror på, at vi kan bruge ressourcerne mere effektivt, ved at gøre tingene på en anden måde. Derfor har vi ikke fundet grund til at finde de midler, som løber ud, fortæller Henrik Nielsen (K), der er formand i Børne- og Ungeudvalget.

Annonce

- Jeg havde hørt meget om stedet, og at man kunne lave kreative ting og møde nye venner, så jeg har lavet en aftale med min mor om, at når jeg har fri fra skole, går jeg herned.

Selma Wahib, 9 år

Personalet hjælper

14-årige Roni Rashed er kommet i klubben i fem år. Grunden til, han bliver ved med at komme her, er, at han her kan møde en masse andre mennesker.

- Man kan godt blive ret træt af at sidde derhjemme. Man bliver lidt dvask. Men her bliver man frisk, fordi der hele tiden sker noget, forklarer Roni Rashed, der kommer i klubben hver onsdag og fredag.

- En anden god ting ved at komme her er også, at Karin Og Veli (personalet, red.) hjælper en, hvis man har brug for det. De har for eksempel hjulpet mig med en jobansøgning, siger Roni Rashed.

Også 9-årige Selma Wahib er glad for at komme i klubben. Hun er kommet på Værestedet i et halvt års tid nu.

- Jeg havde hørt meget om stedet, og at man kunne lave kreative ting og møde nye venner, så jeg har lavet en aftale med min mor om, at når jeg har fri fra skole, går jeg herned, fortæller Selma Wahib.

Mindst udover børnene

I og med, at Svendborg Kommune ikke har fået puljemidlerne og udvalget ikke kaster pengene efter klubben, vil der fremover ikke være råd til at have den projektmedarbejder, som har været dækket af puljemidlerne. Åbningstiden vil formentlig blive kortere, der vil komme flere lukkeuger i ferierne, og arbejdsgangene skal lægges om.

Susanne Gustenhoff (EL), der blandt andet sidder i Social- og Sundhedsudvalget, mener det er ærgerligt, at der nu skæres ned i tilbuddet.

- Vi snakker en masse om SSP-indsats og forbyggende arbejde for vores børn og unge. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke tænker i sammenhængende indsatser, og ønsker at styrke et fritidstilbud som dette, hvor man kan forbygge kriminalitet, og hvor man arbejder med integration, siger Susanne Gustenhoff.

Familieafdelingen i Svendborg Kommune har til Børne- og Ungeudvalget redegjort for nogle måder, hvorpå hverdagen kan hænge sammen med den nye økonomi i Værestedet. Der står, at klubbens ugentlige åbningstid kan risikere at blive reduceret med fem timer om ugen. Altså vil stedet skulle gå fra at have åbent 28 timer til 23 timer om ugen.

Hvordan tingene præcist kommer til at hænge sammen i det nye år, er leder på Tvedskole og leder for juniorklubberne i kommunen, Jennie Thomsen, endnu ikke helt sikker på. Men i dag bliver maden blandt andet lavet uden for åbningstiden, så den er klar, når børnene kommer. Det kan ændres til, at børnene i stedet er med til at lave maden.

- Vi ved ikke endnu, hvordan det rammer, når puljemidlerne ikke er der længere. Men vi skal nytænke den tid, vi har. Tænke, hvorfor vi laver de aktiviteter, som vi gør, vi skal kigge på arbejdstimernes fordeling og se, hvordan vi håndterer det administrative bedre, fortæller Jennie Thomsen.

- Vi vil gerne undgå at skære i åbningstiden og vi ønsker, at det går mindst muligt udover børnene, tilføjer juniorklubbernes leder.

Jennie Thomsen er skoleleder for Tved Skole og er leder af juniorklubberne i kommunen. Foto: Linea Andersen
Værestedet har to fuldtidsansatte. Karin Jørgensen (midten) og Veli Ipek (stående). Også en tredje medarbejder er tilknyttet huset, da der altid skal være mindst to på arbejde. Foto: Linea Andersen
Ansat Karin Jørgensen her med 9-årige Rahim i Værestedet i Svendborg i fuld gang med at hygge sig. Foto: Linea Andersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce