Annonce
Udland

Juncker advarer højrepopulister mod at stemme på kaos

Scott Heppell/Reuters
I dag indledes valget til EU-Parlamentet i Holland og Storbritannien, og kommissionsformanden har en advarsel.

Går man med en "højreekstrem" stemme i maven, bør man ifølge formanden for EU-Kommissionen tænke sig om en ekstra gang.

Specielt når man står i stemmeboksen til EU-valget, der indledes torsdag i Storbritannien og Holland. I Danmark stemmes søndag.

- Den person, som stemmer på det ekstreme højre, bør spørge sig selv: Hvad betyder det, hvis jeg stemmer, som jeg gør nu? Så vil han nemt forstå, at det vil betyde kaos, siger Jean-Claude Juncker i et interview med Ritzau.

Den Europæiske Union er mere end et kompromis. Det er en stribe overbevisninger, man deler, mener EU-chefen.

- Alle mod alle. Vi har oplevet århundreder, hvor lande har bekriget hinanden. Hvis alle siger: Mit land er mit land, min mening er min mening, mine idéer er de eneste rigtige, så ender det i totalt kaos, siger han.

I Storbritannien står Brexit Party med den erfarne EU-modstander Nigel Farage i spidsen til at blive det markant største parti med rundt regnet hver tredje stemme.

Farage kæmper for at få skilsmissen med EU gennemført, som et britisk flertal stemte for ved en folkeafstemning i 2016.

Andre steder i Europa er EU-kritikerne gået sammen.

Den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, og den franske nationalist Marine Le Pen fra National Samling har et erklæret mål om at bekæmpe EU indefra. Det har Dansk Folkeparti tilsluttet sig.

De seneste målinger viser ikke umiddelbart en ny jordskredssejr til de EU-kritiske kræfter, som allerede i 2014 blev solidt repræsenteret i EU-Parlamentet.

- Det er svært at kæmpe imod de forenklinger, som populister og tåbelige ekstreme nationalister fører i europæiske og nationale debatter.

- Den eneste måde, man kan bekæmpe populisme, er at sige præcis det modsatte af, hvad de siger, når det er sandt. Og det er det meget ofte, siger Juncker.

Formanden for EU-Kommissionen, som er blevet stemplet "føderalist" af kritikere, er ikke modstander af nationernes selvbestemmelse og særpræg.

- Jeg har intet imod patriotisme. Jeg har aldrig, siden jeg var 16 år, troet på, at konceptet om Europas forenede stater var det bedste.

- For folk bryder sig ikke om det. Svenskerne gør ikke. Danskerne gør ikke. Selv luxembourgerne vil ikke have det sådan.

Vinder skeptikerne i EU yderligere terræn, kan det "lamme beslutningsprocessen", vurderer tænketanken European Council on Foreign Relations i en rapport.

På europæisk plan viser de seneste målinger markant tilbagegang for parlamentets to største grupper, konservative EPP og den socialdemokratiske S & D.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce