Annonce
Kerteminde

Juletræer er en presset vare: Knap en krone i fortjeneste på hvert træ

Heidi Storgaard og Lars Andersen sælger 45.000 juletræer om året - de fleste af dem bliver sendt afsted i store lastbiler, men parret har også salg fra gårdspladsen ved Lundshuset på Kappendrupvej. Foto: Helle Nordström
Det er højsæson for Heidi og Lars Andersen, der driver Lundshuset's Juletræer. I ugevis har de pakket lastbil efter lastbil med juletræer og sendt ud i verden. Men uanset at de begge knokler, er det i disse år svært af tjene penge på juletræerne.

Langeskov: Om ikke ret lang tid står der et grantræ inde i størstedelen af de danske hjem, så man skulle egentlig tro, at det at producere juletræer ville være en stensikker god forretning. Sådan er det bare ikke. Det kan Lars Andersen fra Langeskov-virksomheden Lundshuset´s Juletræer på Kappendrupvej om nogen snakke med om. Han har til næste år 40 års jubilæum som juletræsavler.

- Det her er en branche der hele tiden bølger op og ned, fortæller han.

- Når der er gode priser, er der nogen, der vil være med på markedet og planter træer. Når de seks-ni år senere fælder deres træer, bliver markedet oversvømmet, og priserne falder. Vi er i øjeblikket i en bølgedal, som måske er på sit laveste nu. Så er der nogen, der falder fra, og markedet retter sig over årene op igen.

Lars Andersen og hustruen Heidi har oplevet adskillige op- og nedture i branchen, men de har stået imod nedturene og holdt ved, og i dag har de 60 hektar med juletræer - med 6500 træer på hver hektar.

- Vi har været oppe på at producere 80.000 juletræer om året, men i øjeblikket nøjes vi med 45.000 om året. Med den produktion kan vi have et liv ved siden af. Med 80.000 juletræer kunne vi ikke andet end at stå op og arbejde, til vi gik i seng igen, fortæller Heidi Andersen.

Annonce

Skovrejsning med juletræer

Overflødige juletræsplantager kan være med til at gavne klimaet, hvis politikerne reagerer hurtigt, mener juletræsproducent Lars Andersen, Lundshuset's Juletræer.

- Politikerne opfordrer til skovrejsning til gavn for klimaet og miljøet. De leder efter steder at plante skov, og de tilbyder at give tilskud til at plante skovene. Men skovene er der allerede, de hedder bare plantager, siger han.

Lars Andersen er ikke i tvivl om, at en stor portion af de juletræsplantager, der er rundt om i landet i øjeblikket, vil blive nedlagt. De dårlige priser, der er på grund af overproduktion, vil få nogle til at forlade branchen.

- Hvis vi tager 25 procent ud af juletræsproduktionen og inddrager til skov, så er arealerne der. Og så behøver man ikke at vente på effekten for klimaet, for så står træerne der allerede. Og man skal vide, at nåletræer har et større optag af CO2 end løvtræ, siger han.

- For mig at se er det en win-win situation - der er gevinst for alle parter. Men det kræver, at politikerne er hurtige, for vi er nede i bunden af bølgedalen nu, så de overflødige plantager vil blive ryddet i løbet af et år eller to.

Juletræerne klippes i facon

Lundshuset´s Juletræer figurer i regnskabet i øjeblikket som en enmands-forretning, men det er kun fordi, der ikke er overskud nok til også at lønne Heidi Andersen. Så hendes indsats er i de dårlige år "interessetimer". Hun fører regnskabet og passer ved siden af sit job i en børnehave. Men i november og december er hun nødt til at holde selvbetalt orlov, for da kan hendes arbejdskraft ikke undværes. Desuden har de en søn, der også tager sin tørn med, og ekstra mandskab lejes ind, når der er pres på.

Lars Andersen har siden 2009 udelukkende arbejdet med juletræerne. Før da passede han også et arbejde ved siden af. I flere år var han med til at bygge Storebæltsbroen, og de sidste år var han ansat hos Ib Andreasen.

Og der er nok at se til med de 60 hektar juletræer, for de bliver ikke til flotte træer af sig selv.

- Vi køber tre-årige træer fra planteskoler og planter dem ud. Så skal vi holde dem fri for ukrudt, og når de har stået i cirka fem år, skal vi til at klippe dem i facon. Det vil sige, at vi klipper de midterste spidser af de grene, der ikke må blive længere, så vi får skabt et harmonisk træ, der spidser ind mod toppen. Og vi klipper til, så vi får en top i den rigtige længde, fortæller Lars Andersen.

Heidi og Lars Andersen kan begynde at høste de første "sprintere" seks år efter, at de er plantet. De fleste træer høstes, når de har stået otte-ni år, og 10. år er det slut.

Forskel på landenes smag i juletræer

Salget hjemme fra gårdspladsen aftager kun en brøkdel af de træer, der fældes. Størstedelen går til eksport. Og så er det om at have de rigtige træer til de rigtige markeder - for der er forskel på smag, når det gælder juletræer.

- England og Frankrig vil helst have tætte, buskede træer, medens Skandinaverne vil have træer med luft imellem etagerne. I Tyskland er der nogenlunde lige mange kunder til de to forskellige juletræstyper, fortæller Heidi Andersen.

I "gamle dage" kunne Lars Andersen blot ringe til en grossist, der så aftog alle hans træer. Men det er blevet lidt mere kompliceret, efter at grossisterne selv begyndte at producere.

- Nu sælger de selvfølgelig deres egne træer først og supplerer så med det, de kan opkøbe. Det betyder, at jeg nu skal bruge tid på at finde grossister, der har brug for mine træer. Nu sælger jeg til fire-fem forskellige, hvor nogle vil have høje, andre vil have tætte, nogle vil kun have første klasses kvalitet, medens andre godt vil have de lidt billigere, fortæller Lars Andersen.

Kvaliteten er der også store krav til i tider, hvor markedet er oversvømmet med træer, og det stiller store krav til ikke mindst klipningen.

Lars Andersen præsenterer et smukt og harmonisk juletræ i den "engelsk/franske" model - det vil sige tæt og busket. Foto: Helle Nordström

Flere og flere plastic-juletræer

Samtidig er produktionen af juletræer steget på de markeder, Danmark typisk eksporterer til - det vil sige Tyskland, Polen, England, Frankrig og Skotland. Og ikke nok med det, så er der også kommet en ny, alvorlig konkurrent: Plastictræer.

- Det kan undre mig i disse klimabevidste tider, at plasticblomster og træer ikke er forbudt, sukker Lars Andersen.

Men uanset miljøforkæmpere, så er plastictræer tværtimod en hurtigt voksende forretning.

- På en juletræsmesse i Tyskland i år fyldte plastictræerne to-tredjedele af messen, medens levende juletræer kun fyldte den sidste tredjedel, fortæller Heidi Andersen.

Det er nu hverken plastic eller bølgedale, der gør, at Lars Andersen om et par år planter juletræer for sidste gang. Det er alderen:

- Fra jeg planter, til jeg høster det sidste træ, går der ti år. Så jeg regner med at plante mine sidste træer, når jeg om to år fylder 65, så kan jeg fælde de sidste træer, når jeg er 75.

Juletræerne bliver ikke harmoniske af sig selv - de får hjælp. Lars Andersen, en søn samt af og til ekstra indhyret personale, skal alle 60 hektar plantage igennem med beskærersaksen for at klippe spidser til. Når grenen ikke må blive længere, klippes den midterste spids af. Foto: Helle Nordström
Når man køber et juletræ på gårdspladsen, kan man få stammen spidset, så den er lige til at sætte i juletræsfoden uden brug af økse. Her viser Lars Andersen og Heidi Storgaard den specielle juletræs-spidser. Foto: Helle Nordström
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Annonce