Annonce
Fyn

Julen venter på dig - det gør indbrudstyven også

Vinduet er i mange tilfælde tyvens adgangsvej, så det er værd at overveje at sikre dem med fx en lås. Modelfoto: Colourbox.
Brug dine naboer og kig på dit hus med en tyvs øjne, hvis du vil minimere risikoen for indbrud i juledagene.

Fyn: Årets mørke måneder er højsæson for indbrudstyve. Juledag og juleaftensdag var sidste år de dage, hvor flest danskere oplever at komme tilbage til et gennemrodet hjem. Fra 20. til 27. december sidste år fik Fyns Politi 112 anmeldelser om indbrud i private hjem, og det var det højeste antal i nogen politikreds i Danmark.

Derfor kan det være en god idé at tjekke allerede før jul, hvor godt sikret ens hjem faktisk er. Selvom det er umuligt at sikre sig 100 procent mod indbrud, hvis man ikke er hjemme, er der mange ting, der kan gøre det surt for en tyv.

Det gælder især om at stresse tyven. Jo mere besværligt det er, og jo længere tid det tager at bryde ind, jo større er sandsynligheden for, at tyven opgiver.

Annonce

Lås, tænd lys og skjul - og snak med din nabo

  • Sørg selvfølgelig for at alle døre er låst, gerne med en lås som også indefra kun kan åbnes med en nøgle.
  • Ruder, der bliver knust, pillet ud eller brudt op, er ofte tyvens adgangsvej. Luk derfor alle vinduer og monter eventuelt en lås på dem. Du kan også lime ruderne fast med silikone - det er en effektiv og meget lidt synlig løsning. En anden mulighed er at skrue glaslisterne fast med envejsskruer, som ikke kan skrues ud igen.
  • Slå ringeklokken fra, så tyven ikke på den måde kan tjekke, om der er nogen hjemme.
  • Gå en tur rundt om dit hus og kig på det med en tyvs øjne: Hvor ville det nemmest at bryde ind? Og hvordan kan du gøre det sværere?
  • Et kraftigt udendørs lys, der udløses af sensorer, irriterer en tyv, der forsøger at bryde ind uden at blive opdaget af naboerne.
  • Lås dine haveredskaber inde. Det gælder også stiger og andre former for værktøj, som en tyv kan bruge til at bryde ind.
  • Lad ikke værdifulde ting stå fremme, så en tyv kan se dem.
  • Brug en timer til at tænde og slukke for lyset indenfor.
  • Få eventuelt installeret en alarm. Du kan få tilskud til installationen gennem Boligjob-ordningen.
  • Rejser du væk i flere dage, kan du aftale med dine naboer, at de tømmer din postkasse, bruger skraldespanden, parkerer i indkørslen og i det hele taget holder øje med dit hjem.
  • Nabohjælp er i det hele taget effektivt i kampen mod indbrud. Det Kriminalpræventive Råd har lavet en nabohjælp-app, som gør det muligt at finde andre nabohjælpere i ens område. Sammen kan I koordinere feriehjælp og fx advare om mistænkelige personer og køretøjer.
  • Tyve bruger også Facebook - lad være med at fortælle på sociale medier, at du er bortrejst.

Rør ikke ved noget

Hvis du kommer hjem til et hus, der har været ramt af indbrud, skal du undlade at røre ved noget. Det giver politiet bedre muligheder for at sikre spor – fingeraftryk, dna-spor, fodaftryk – som kan være med til at finde frem til gerningsmanden.

Hvis du opdager, der har været indbrud, skal du ringe 1-1-4. Er tyven stadig i huset eller lige i nærheden, skal du ringe 1-1-2.

Kilder: Danmarks Statistik, Bolius, Velfac, Tryg og Fyns Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce