Annonce
forside

Julemarked på Valdemars Slot: Med isbjørn og en rigtig julemand

I længerne blev der shoppet, kigget og smagt. Foto: Villads Munk Carstens

Et julemarked er et julemarked. Men når det er på et slot, så får den lige en ekstra tand. Lørdag holdt Valdemars Slot sæsonens næstsidste gammeldags julemarked - med hele udtrækket.

- Så er det jul igen, påstår Fenger og Helmig fra højtalerne rundt om søen.

Og det ser da også sådan ud. Det store juletræ er kommet op, der dufter af brændte mandler, hestevognen kører runder med gæsterne, lige som hestene i karrusellen gør det, og indenfor i længerne kan man købe næsten, hvad det skal være.

Mindre kan ikke gøre det, når Valdemars Slot inviterer på julemarked, og indenfor i gemakkerne får den heller ikke for lidt. Her er enorme, dekorerede juleborde af en størrelse, som gennemsnitlige spisestuer ville have svært ved at klare. Her har julemanden rigtigt skæg, og her har man, udover de klassiske kravlenisser, også lige plads til en udstoppet isbjørn som pynt. Jo, det er rigtig nok jul på slottet, og ganske mange mennesker har takket ja til invitationen.

Mellem salene, stuerne og gemakkerne, går direktør og slotsforvalter, Frits Thorarinsson, rundt og fortæller gæsterne om slottet. Og han mener, at folk skal have den slots-oplevelse, de er blevet budt på.

- Vi har en dekoratør, som har stået for at få pyntet omkring 3500 kvadratmeter op. Og vi har givet den hele armen over de sidste par år. Vi har jo faciliteterne, må man sige, så det ville jo være fjollet at lave et julemarked, som de er flest, siger han, mens den enorme hvide bjørn bag ham nok havde nikket anerkendende, hvis den stadig kunne.

Annonce
Hestene fik rørt benene: Foto: Villads Munk Carstens

Næsten helt almindelig jul

Arrangementer som julemarkedet er ifølge Frits Thorarinsson på den ene side en måde at dele ud af slottet på, men også noget af det, som slottet skal leve af.

- Familien har besluttet at åbne op og vise frem. Og vi er glade for at folk gerne vil komme, og at de er glade for oplevelsen. Men det er jo også den måde, vi tjener penge på. Hvis ikke vi kunne tjene penge, så ville der jo ikke være noget at åbne for til sidst, siger han.

Mens Tåsingekoret tager hul på "Vær velkommen, Herrens år," drøner en mor rundt mellem fotograferende gæster foran Riddersalen. Hun ser ud til at føle sig mere hjemme end de fleste andre. Og det er der da også en god grund til.

- Der har jo været åbent her på slottet i mange år snart, men det er jo enormt dejligt, at så mange kommer på besøg til sådan et arrangement her, siger Caroline Fleming.

- Selv er jeg her med børnene for at besøge familien og hygge.

Den tidligere indehaver af slottet skal selv holde jul i England, hvor hun bor til daglig, men hun har oplevet jul på Valdemars Slot mange gange. Og ud over den ekstra plads til pynt, er en slotsjul ganske almindelig, fortæller hun.

- Det er jo meget traditionelt med at hente juletræ et par dage før jul, gå ture, danse om træet og spise sammen den 24. Men når det er Valdemars Slot, så er træet jo så 7-8 meter højt, siger hun, inden hun smutter ind ad en dør med "privat" på til familiefrokost.

Imens spises der flere æbleskiver, julemandens skæg testes endnu en gang, de rigtige heste fortsætter kapløbet mod dem med en stang gennem ryggen, og Fenger og Helmig får ret.

Hvis ikke man selv råder over et, så er sidste chance for at opleve jul på et slot søndag den 10. december, hvor der igen er gammeldags julemarked på Valdemars fra 10-16.

På en flot december-lørdag var der igen gammeldags julemarked på Valdemars Slot. Foto: Villads Munk Carstens
I Riddersalen var der blandt andet æbleskiver, glögg og korsang. Foto: Villads Munk Carstens
Bordene på slottet er til inspiration, og på Kählers var der plads til en ræv. Foto: Villads Munk Carstens
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce