Annonce
Nyborg

Juleknas. Det ER altså et vintertræ

Det store bøgetræ i Ullerslev bliver hvert år fyldt med små lys. Men byen har også sit eget juletræ, der står ved Dalgaard. Arkivfoto: Niels Andreasen

Nu har der rejst sig en mindre shitstorm på Facebook, fordi Ullerslev tillader sig at have et vintertræ!

Det, der så sker, er, at en mindre gruppe mennesker ser et opslag om, at borgmesteren skal tænde vintertræet.

I stedet for at undersøge sagen, digter disse mennesker en historie om, at nu er der igen knæfald for muslimerne, og nu kalder man juletræet for vintertræ, uden tvivl med tanke på historien med Ikea.

Det er så bare sludder og vrøvl fra ende til anden! Den virkelige historie er, at Ullerslev har en mangeårig tradition med, at man pynter et træ med lyskæder hvert år og lader det være tændt hele vinteren.

Dette træ står i udkanten af byen og fungerer dermed som en slags vartegn for byen i de kolde måneder. Det er desuden hverken et grantræ eller et juletræ, men derimod et ganske "almindeligt" træ.

Med tiden er det også blevet en tradition, at borgmesteren tænder lysene, ligesom han også gør, når juletræerne skal tændes i Ørbæk og Nyborg. Der er altså tale om traditioner og ikke noget med politisk knæfald eller udskiftning af julen.

Selvom vi er mange, og flere af os lokale, som har prøvet på at forklare dette, så er der stadig en del, som er overbeviste om, at "der ligger nok noget bag".

Der ligger imidlertid ikke andet bag, end at man kalder tingene ved deres rette navn. Jeg kalder heller ikke min kat for en hund. Altså er det her et vintertræ. Ikke et juletræ.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce