Annonce
Nordfyn

Julehjælp fra Røde Kors når ud til 50 familier

De 28 frivillige i Røde Kors butikken i Søndersø har en syrisk praktikant i øjeblikket. Det er 40-årige Souad Hasan, der ud over at hjælpe til i butikken også er med ved de søndagscaféer med fællesspisning som Røde Kors arrangerer i Søndersø. Foto: Thomas Gregersen
Røde Kors-butikken i Søndersø kan mærke et stort behov for hjælp til en god jul.

In at gå i genbrug

Røde Kors i Søndersø oplever et stigende salg i genbrugsbutikken og dermed også mulighed for at hjælpe flere.

- Vi kan mærke, at hele debatten om klima og bæredygtighed har fået nogle andre mennesker til at gå i genbrugsbutikker, og vi får stadig rigtigt mange gode ting indleveret. Det er blevet in at gå i genbrugstøj, og kunderne spørger heller ikke efter plasticposer mere. Der er stor bevidsthed om det, og samtidig med man gør noget for klimaet, kan man altså også tænke på at man hjælper lokale familier i Søndersø, siger Grete Jakobsen.

I Kolding Kommune arbejder man fra i år på at samle de forskellige organisationer, der tilbyder julehjælp og organisere uddelingen, så man undgår, at nogen søger flere steder.

- Sådan en ordning på Nordfyn ville gøre det muligt at forene kræfterne og hjælpe flere familier, men det er slet ikke mit indtryk, at nogen forsøger at snyde sig til unødvendig hjælp her hos os, siger Grete Jakobsen.

Annonce

Søndersø: - Vi læser ansøgningerne med blide øjne. Det er nogle svære situationer vores ansøgere sidder i. Så er det sådan set ligemeget om det er kontanthjælpsloft eller integrationsydelse der presser dem, men samfundet sætter stadig mange familier - og børn i en svær situation. Ikke mindst til jul, siger Grete Jakobsen fra Røde Kors-butikken i Søndersø.

Butikken har i år modtaget 50 ansøgninger om julehjælp og de mange skriftlige ansøgninger er skræmmende læsning, mener hun.

- Vi siger, det går godt, og Danmark er et af verdens rigeste lande, men der er godt nok mange, der ikke kan mærke det. Derfor er jeg ekstra glad for, at en lille genbrugsbutik som vores kan hjælpe så mange familier, siger hun.

I den nordfynske Røde Kors-butik skelner man ikke om det er danske familier eller flygtninge, der søger om hjælp, men man ser på den enkeltes situation og det er først og fremmest børnefamilierne der bliver prioriteret.

I år er det 10. gang, at Røde Kors i Søndersø deler julehjælp ud og hvor der de første år var 15-17 familier der søgte, er tallet steget år for år til nu 50. Men også i 2019 har de 28 frivillige i Søndersø været i stand til at imødekomme alle ansøgninger.

- Røde Kors forbindes ofte med den globale hjælpeindsats omkring krige og katastrofer, men det er vigtigt at vi også tænker på det lokale, og på dem der har brug for hjælp her, mener Grete Jakobsen.

Alle familier får et gavekort til SuperBrugsen i Søndersø på 700 kroner, og der bliver givet officiel besked til modtagerne den 10. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce