Annonce
Sydfyn

Julegaver med stik: El-selskab donerer fire ladestationer til el-biler

Fire nye ladestationer er kommet til byen, og det er Fonden Sydfyns Elforsyning, der har doneret dem - og den strøm, der bliver tanket fra dem i det næste år. Her stationen i Ramsherred. Foto: Svendborg Kommune
Fonden Sydfyns Elforsyning har givet to millioner kroner til fire ladestationer, hvor el-bilejere det næste år kan tanke gratis strøm.

Svendborg: Fonden Sydfyns Elforsyning har givet en gave, og den hører ikke til de bløde.

Der er nemlig tale om fire stationer af typen, hvor el-bilejere kan tanke op - og gøre det vederlagsfrit det næste år.

Ifølge en pressemeddelelse fra Svendborg Kommune har fonden doneret i alt to millioner kroner til dækning af strømmen og ladestationerne, som er sat op i Ramsherred foran Svendborg Rådhus samt på parkeringspladserne i Rådhusgården, i Voldgade og ved Svendborg Idrætscenter på Ryttervej.

Placeringerne er udvalgt i samarbejde med Svendborg Kommune, og Sydfyns Elforsynings direktør, Anders Banke, har visse forventninger til initiativet.

- Vi tror, at de nye el-ladestationer betyder, at både borgerne i Svendborg og de mange turister, der kører i el-biler, i højere grad vil lade turen gå til Svendborg. Især når de ved, at vi nu tilbyder så mange steder, hvor de kan få deres bil ladet op, siger direktøren i pressemeddelelsen.

Annonce

Et godt signal

Borgmester Bo Hansen (S) anfører, at initiativet falder fint i tråd med kommunens vision om en grøn omstilling.

- Desuden kan de nye el-ladestationer være med til at sikre, at vi når kommunens målsætning om at bringe udslippet af CO2 ned, siger borgmesteren, der ikke er i syv sind, når den handler om vejen, udviklingen går.

- Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af el-biler. Derfor er det et godt signal, vi er med til at sende sammen med Sydfyns Elforsyning, siger han ifølge pressemeddelelsen, hvor også branchechefen i Dansk Elbil Alliance, Lærke Flader, er kommet til orde.

Og hun sætter pæne ord på tiltaget.

- Når Sydfyns Elforsyning og går sammen om sådan et initiativ, betyder det, at også andre energiselskaber og om kommuner forhåbentlig ser en idé i at kopiere tankerne fra Sydfyn, siger hun i pressemeddelelsen.

I den hedder det også, at de nye gaver gør Svendborg til en af de danske byer, hvor el-bilejere har bedst mulighed for at komme til en kontakt.

De fire stationer betyder, at antallet af ladestationer i byen er oppe på ni, og fem af dem er med ekstra meget krudt i den forstand, at der er tale om 50-kilowatt-ladere af typen, som kan lade en almindelig el-bil op på beskedne 45 minutter. De øvrige fire er af typen på 22 kilowatt og fordrer lidt mere tålmodighed hos bilisten.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce