Annonce
Nordfyn

Juleaften er reddet: Frivillige værter fundet

Deltagerne i Frivilligcenter Nordfyns juleaften kan både glæde sig til lækker julemad og en julegave, samt naturligvis god julestemning. Foto: Colourbox
Frivilligcenter Nordfyn har fået tilsagn fra en flok frivillige, der vil være værter for en juleaften for de, der ikke har familie eller venner at holde jul med.

Bogense: Så bliver der alligevel juleaften i Sløjfen hos Frivilligcenter Nordfyn.

For nogle uger siden så det ellers sort ud, fordi frivilligcenteret manglede frivillige, der var parate til at være værter for en juleaften for andre, der ellers havde udsigt til at sidde alene denne aften.

Men efter at avisen skrev om den akutte trussel mod juleaften, har flere nye julefrivillige meldt sig, så leder af frivilligcenteret Birgitte Schwabe nu kan udbrede det glade budskab: Juleaften er reddet.

Tirsdag (12.11) havde hun aftale med syv frivillige, og yderligere tre tilbud lå i mailboksen og ventede på et svar.

Så den 24. december bliver lysene tændt på juletræet i frivilligcenteret på Poppelvej 4 i Bogense til en juleaften med alt, hvad der hører til af lækker mad, drikke og julegaver.

Deltagerne skal selv betale 100 kroner for hele herligheden, og der er ingen adgangskrav, bortset fra at du har lyst til at tilbringe din juleaften sammen med andre, der af den ene eller anden grund heller ikke har udsigt til en familiejul.

Sidste frist for tilmelding til juleaften i Sløjfen er mandag den 9. december, og det kan ske på telefon 6081 1215 eller på mail kontakt@frivilligcenternordfyn.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce