Annonce
Rejser

Jul i Tivoli: Fuld damp på Hjulkøbing

I anledning af julen bliver Tivoli pyntet med 60.000 julekugler rundt omkring i Haven. Her ses togbyen Hjulkøbing. PR-foto: Lasse Salling
Traditionen tro bliver Tivoli udsmykket med alverdens lys og pyntet op til højtiden, når Jul i Tivoli byder indenfor i midten af november. Ligesom også Togbyen Hjulkøbing sætter fut i flere hundrede meter togtransport.

Hjulkøbing bliver igen i år sat på skinnerne. Togbyen indtager Plænen, hvor en komplet jernbanestation huser forskellige tog, der kører rundt om et højt juletræ. Temaet er inspireret af 1900-tallet, hvor togbaner netop var begyndt at indtage Europa og Danmark. Julemanden bliver også til at finde i Tivoli. Han holder til i Pantomimeteatret, som bliver forvandlet til en julestue. Her sidder han klar hver dag til at tage imod børnenes julegaveønsker.

Annonce

Jul i Tivoli

Jul i Tivoli åbner 16. november.

Siden 1994 har Tivoli haft en julesæson, hvor forlystelsesparken er blevet pyntet op til højtiden.

Jul i Tivoli byder på et stort julemarked med mange boder, der sælger søde sager, varme drikke og julegaver.

Lucia-optog finder sted 13. december.

Læs mere på www.tivoli.dk.

Fyrværkeri og Burhan G

Det kommer heller ikke til at skorte på underholdning i hovedstadens store forlystelsespark. I år får balletforestillingen ”Snedronningen” premiere i Tivolis Koncertsal. Det er H.M. Dronning Magrethe, der har stået for kostumer og dekoration.

Den danske sanger Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester lægger vejen forbi koncertsalen for at give et juleshow med titlen ”Det Store Juleshow”, hvor det er muligt at opleve Burhan G’s række af hits, men også hans julehit fra julekalenderen ”Tinkas juleeventyr”.

Et festfyrværkeri kommer også til at oplyse Tivoli, når der igen i år bliver afholdt fyrværkerifestival den 25., 26., 27. og 31. december.

Tivoli tager hul på julen ved at lysene på juletræet foran Koncertsalen bliver tændt. Et arrangement, der plejer at være et stort tilløbsstykke.

Pantomineteatret bliver forvandlet til en julestue, hvor julemanden tager imod julegaveønsker. PR-foto: Lasse Salling
Jul i Tivoli med udsigt til forlystelsen Dæmonen, Det Japanske Tårn og Gangbroen ved aftenstid. PR-foto
Veteranbilerne. PR-foto
Hovedindgangen til Tivoli ved juletid. PR-foto
Hjulkøbing Stationsbygning. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce