Annonce
Klumme

Jul i skilsmisseland

Vi nærmer os den tid på året, som mange vil beskrive som den hyggeligste og dejligste årstid på året, nemlig julen. Forventningerne er oftest store og traditionerne mange. Sammen med venner og familie samles vi til adventshygge og æbleskiver, vi julebager til tonerne af Last Christmas, og opskriften på and og risalamande er hvert år nøjagtig den samme.

Men bag det perfekte glansbillede, er der i mange familier en anden virkelighed. En virkelighed, hvor julebilledet med mor far og børn foran træet ikke længere er muligt, fordi mor og far er gået fra hinanden.

At finde nye traditioner og måder at være sammen på i julen, kan være en ganske vanskelig opgave for skilsmissefamilier. Det udfordrende ved traditioner er nemlig hvad vi stiller op med dem, når konstellationerne omkring dem ændrer sig. Når par går fra hinanden, bliver skilt og siger farvel og tak til parforholds konstellationen ændrer hele familiekonstellationen sig. Det, der samtidig sker, er nemlig at det sender hele familien ud i en ny dimension af familielivet, som kan være enormt svært at navigere i. Det er hjerteskærende som forældre at skulle dele familien og tiden med barnet op, og lige så usikkert er det, at man ikke ved, hvad der ligger forude for hverken sig selv eller sit barn.

Som pædagog bliver jeg ofte spurgt om hvordan jeg vil anbefale skilsmissefamilier at planlægge julen. Hvem har barnet ret til at være sammen med? Skal samværsordningen ændres? Skal mor og far give gaver hver for sig?

Det kan lyde som simple spørgsmål, men svaret er måske ikke så simpelt. Mit svar er nemlig altid, at det bedste forældre kan gøre er at samarbejde om de bedste løsninger for barnet. Det kræver bare enormt meget energi, når man som voksen er i livskrise og skal finde kræfter til at tilsidesætte egne behov og følelser, og i stedet mødes på kompromisernes vej. Men uanset hvor svært det er, så har børnene brug for at de voksne prøver.

Jeg tror ikke der findes en skabelon, vi kan trække ned over alle familier som den endegyldige sandhed. Det, der virker for den ene familie, virker måske ikke for den anden. Sådan er det, for både familier og børn er forskellige.

Det betyder også at jul i skilsmissefamilier kan se meget forskelligt ud. Nogle holder jul sammen, andre deler dagene op, mange finder nye traditioner og nye måder at være sammen på, som giver mening i forhold til den nye familiekonstellation.

Jeg kan ikke love at jul i skilsmissefamilier nødvendigvis får det nemmere med årene, men jeg kan til gengæld love, at hvis man indretter sig efter børnenes følelser og behov, vil deres smil og glæde være den største tilfredsstillelse, man som forældre kan opnå i den situation.

Og husk så i øvrigt hinanden på, at familier med det perfekte julebillede med smilende børn og voksne foran juletræet, ofte også har sit at slås med. Måske er værdien i at turde være i det uperfekte liv, langt vigtigere end værdien i at vise det perfekte julebillede.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce