Annonce
Assens

Journalistik i børnehøjde: I Vissenbjerg-elevernes tjeneste

På Vissenbjerg Skole undrer eleverne sig for eksempel over, hvorfor unge mødes på skolen for at feste efter lukketid. Foto: Martin Kloster
Fyens Stiftstidende har forsøgt at finde svar på nogle af de ting, som elever på Vissenbjerg Skole undrer sig over i hverdagen.

Vissenbjerg: Da Fyens Stiftstidende forleden tilbragte en dag på Vissenbjerg Skole, kom vi på redaktionen til at spekulere over, hvad eleverne på skolen egentlig undrer sig over i deres hverdag. Vi tager derfor givet dem serveretten, altså retten til at bestemme et emne, redaktionen skal skrive om. Resultatet er disse fire spørgsmål, som vi på vegne af eleverne har forsøgt at finde svar på.

Annonce

1. Hvorfor er skoledagene så lange?

Mikkel Sejer Larsen (med rød kasket) undrer sig over, at skoledagene er så lange. Foto: Lærke Bjørn Bang

Mikkel Sejer Larsen, som bor i Andebølle og går i 7.b, vil gerne vide, hvorfor skoledagene er så lange.

- I 7. klasse har vi 35 timer om ugen, siger han.

Skoleleder Gitte Kondrup Ebbesen svarer:

- Det er jo politisk bestemt. Men fra i år er der kommet en mulighed for at forkorte skoleugen med to lektioner, og den bliver vendt nu i skolebestyrelsen med hensyn til næste år. Der er flere perspektiver i spil, og selv elevrepræsentanterne er ikke ubetinget lykkelige for korte skoledage, for det betyder bare flere lektier. Derfor bliver det drøftet grundigt, siger hun.

Hvis Vissenbjerg Skole vælger at forkorte skoleugen med to lektioner, svarer det til sammenlagt halvanden time. I praksis vil to skoledage kunne forkortes med hver en lektion, så det passer med busafgangene. Beslutningen træffes før jul, oplyser Gitte Kondrup Ebbesen.

2. Hvorfor er der ikke cykelsti gennem hele Bred?

Liv Jul Jeldtoft bor i Bred og synes, der mangler en cykelsti gennem byen. Foto: Lærke Bjørn Bang

Liv Jul Jeldtoft, som bor i Bred og går i 4.a, vil gerne vide, hvorfor der ikke er cykelsti hele vejen gennem Bred.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at der kun er cykelsti noget af vejen, og der resten af vejen kun er en smal bane at cykle på. Når der er vandpytter, er jeg nødt til at trække ud på vejen, og bilerne kører hurtigt, så jeg synes, det er farligt at cykle i skole, siger hun.

Dan Gørtz (V), formand for Miljø, Teknik og Plan i Assens Kommune, svarer:

- Det er et økonomisk spørgsmål. Der har været snak om det, for det er en stærkt trafikeret strækning, også med tungere trafik, så det er ikke et godt sted at mangle en cykelsti. Vi ville gerne kunne efterkomme behovet, og strækningen er absolut med på listen, men vi har disponeret en del af pengene for de næste par år. Jeg vil skyde på, at det vil koste mellem fem og otte millioner kroner at lave sådan en cykelsti. Lige nu er anlægsbudgettet lavt (45 mio. kroner, red.), og vi kan kun håbe, at økonomien bliver bedre, så vi kan øge anlægsbudgettet, siger han.

3. Hvorfor drikker unge på skolen efter lukketid

Aske Kvolsgaard (forrest), Lasse Lindal Kristensen (bagerst) og David Astrup Simmelsgård, alle fra 7.b, spørger, hvorfor unge mødes for at feste på skolen, for eksempel i sommerferien. Foto: Lærke Bjørn Bang

David Astrup Simmelsgård, Aske Kvolsgaard og Lasse Lindal Kristensen, som alle går i 7.b og bor i Vissenbjerg, vil gerne vide, hvorfor unge mødes for at drikke og feste på Vissenbjerg Skole, når den er lukket.

Ifølge Assens Kommunes SSP-koordinator Jesper Jensen er det ikke et specifikt Vissenbjerg-problem.

- Vi oplevede forrige sommer, at det var et kæmpe problem. I år har vi oplevet det som værende mindre, og måske har det noget med vejret at gøre. Før sommerferien sendte vi i samarbejde med skolerne et brev til forældrene om, at de skal være opmærksomme på, hvad der sker hen over sommeren, og at de hjælper til. Nu er det lige Vissenbjerg, vi snakker om, men der er problemer alle steder. Særligt i Vissenbjerg gør det sig gældende, at der også kommer unge fra Odense. Derfor har vi også samarbejde med SSP i Odense om, hvordan vi kan være opmærksomme på hinandens unge, siger han.

I år har det især været Skallebølle Skole og området ved Arena Assens, der har været populære hænge ud-steder blandt unge, nævner han.

4. Hvorfor er der så mange praktikanter på skolen?

Nadin Hamad er lærerstuderende og i praktik på Vissenbjerg Skole. Foto: Lærke Bjørn Bang

Casper Clausen, som går i 6.b og bor i Gadsbølle, vil gerne vide, hvorfor der er så mange praktikanter på Vissenbjerg Skole for tiden.

Det kan Nadin Hamad, som er fjerdeårsstuderende på læreruddannelsen i Odense (UCL), svare på. Hun er en af de 10 lærerstuderende, som netop nu er i praktik på Vissenbjerg Skole.

- Vi er i vores tredje og sidste praktik på uddannelsen. Vi skal prøve virkeligheden ved at undervise i de fag, vi har på vores uddannelse. Man kan sige, at eleverne er vores forsøgskaniner. Vi er i praktik i seks uger, siger hun.

Vissenbjerg Skoles praktikkoordinator Solveig Hovgaard fortæller, at skolen typisk har praktikanter en gang om året, og at der er plads til 12 af gangen.

- Det er godt at have praktikanter, for det er altid sundt at blive rystet lidt i forhold til, at der er mange måder at undervise på. De kommer med friske øjne og nyere teori, siger hun.

Elever har serveretten

Fyens Stiftstidende har givet eleverne på Vissenbjerg Skole serveretten - dvs. retten til at vælge, hvad vi skal beskæftige os med journalistisk.

Vi har spurgt elever på skolen, hvad de undrer sig over i deres hverdag, og har derefter forsøgt at finde svar på deres spørgsmål.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce