Annonce
Danmark

Josephine Fock vil lede Alternativet: Vi er i krise lige nu

Asger Ladefoged, Thomas Lekfeldt og Andreas Merrald/Free
Der er stor uenighed blandt dem, der vil lede Alternativet, viser rundspørge. Fock mener, de er i krise.

Alternativets medlemmer skal lørdag vælge partiets nye leder, efter at partistifter Uffe Elbæk har trukket sig.

Der er dog stor uenighed om linjen blandt de tre, der er favorit til at tage over efter ham. Mandag indledes en række møder, hvor de seks kandidater skal redegøre for, hvordan de vil genrejse partiet.

Josephine Fock, der sad i Folketinget for partiet i sidste periode, er en af favoritterne. Hun konstaterer, at der er færre medlemmer, og at partiet mistede fire mandater ved valget.

- Vi er i krise, fordi vi er så tæt på spærregrænsen. Jeg er meget bekymret for, hvordan det vil gå for os. Derfor skal vi tilbage til substansen i vores politik og sørge for at være to skridt foran de andre i den grønne omstilling, siger hun.

Hun mener også, det var en fejl at opstille Uffe Elbæk som statsministerkandidat, fordi partiet ikke blev tungen på vægtskålen, da Socialdemokratiet har flertal med andre partier uden Alternativet.

Begge dele afviser Nordqvist, som er den eneste af de seks, der sidder i Folketinget.

- Vi fik et rigtig dårligt valgresultat, men vi prøver at se, hvordan vi kan komme videre. Klimapolitisk Forum har valgt klare sigtelinjer for os, vi har forhandlet en rigtig god og solid klimalov hjem, er med i finanslovforliget med tydelige resultater, og meningsmålingerne er begyndt at gå den anden vej, siger Nordqvist.

Han ser det som en fordel, at han var med fra starten og har parlamentarisk erfaring.

- Selvfølgelig er jeg tæt på Uffe Elbæk, vi startede partiet sammen med flere andre. Der, hvor jeg ser en tydelig forskel, er, at vi skal stå tydeligere for vælgerne som det grønne valg, siger Rasmus Nordqvist.

Han definerer ikke klart, om partiet fortsat, som under Elbæk, skal tilhøre sin egen grønne blok.

Nordqvist og Fock begge mener, at det var en god idé at gå med i aftalerne om finansloven og klimaloven, der skal sætte de overordnede rammer for en handlingsplan, som regeringen endnu ikke har indkaldt til forhandlinger til.

Theresa Scavenius, der også vil være leder, mener, at det var forkert at gå med i aftalerne.

- Det politiske indhold er langt fra det, der er behov for med henblik på at matche de problemer, vi har i forhold til klimaforandringerne.

- Derfor bør Alternativet ikke sætte sine stemmer bag en finanslov og en klimalov, som sælger sig som historiske. Men når man kigger på indholdet, kan man ret hurtigt pille dem fra hinanden, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce