Annonce
Nyborg

Jorden er giftig

Annonce

Jorden er giftig er som bekendt navnet på en populær børneleg. Man bliver dømt ude, hvis man berører jorden. Men det er også ramme alvor: for nylig måtte en helt nyanlagt legeplads i kommunen lukkes. Den er anbragt på en nedlagt losseplads, der viste sig at være forurenet. Og den anden dag kunne man i Fyens Stiftstidende læse, at der er 80 grunde alene i Nyborg Kommune, der er under mistanke for at være forurenede. En af de mest forurenede grunde ligger oven i købet tæt ved den historiske bykerne. I det et flertal i byrådet kalder den nye bymidte – der i øvrigt er kendetegnet ved hverken at være by eller have en midte.

Jeg taler naturligvis om Lynfrosten, Nyborgs svar på Cheminova og Grindstedværket hvad angår omfanget af forureningen. Under asfalten ligger tonsvis af fenol og andre uhyre giftige kemikalier begravet, rester fra Tjærekompagniets produktion af bl.a. sprøjtegifte. Her er der bogstavelig talt lagt låg på, men det fjerner jo ikke giften. Og den har en kedelig tendens til at sive ned, med fare for at ende i Nyborg Fjord, ikke mindst hvis vandstanden stiger. Hvad den – det siger alle videnskabelige prognoser – vil, med en mulig miljøkatastrofe til følge. I betragtning af, at Folketingsvalget i juni 2019 blev et klima- og miljøvalg, er det dybt uforståeligt, at et byrådsflertal ønsker at give investoren Philipsen Aps fra Viborg tilladelse til at opføre et butikscenter her uden at rense grunden.

Udover at det vil udsætte de handlende i bykernen for en konkurrence, der ifølge en konsulentundersøgelse vil føre til lukning af op mod 20% af butikkerne her, er det uansvarligt. Og man må spørge sig selv, hvad det nytter at kommunen vil investere millioner af kroner til renovering af den historiske bykerne, hvad der isoleret betragtet er glimrende - det forslår bare som en skrædder i helvede, hvis den kommer til at ligge uddød hen. Ét er at detailhandelen allerede er truet af nethandelen, noget helt andet er at udsætte den for yderligere konkurrence. Med bystyrets velsignelse.

Mine forældre havde en havemand, Rasmussen, i sommerhuset på Skovbrynet. En herlig, og sanddru, mand, der havde arbejdet i mange år på ’Tjæren’. Han var en loyal medarbejder, og han fortalte mig en gang, hvad der skete, når miljøtilsynet kom på besøg i 1950’erne og 1960’erne (jo, et sådant fandtes skam også dengang). Så blev han af ledelsen bedt om at vise rundt på grunden. Han vidste nemlig, hvor giften lå begravet. Prøverne blev derfor taget, hvor der ikke var gravet gift ned! Og for nu at dvæle lidt ved den tid, så blev tomaterne i haveforeningen derude af os drenge kaldt ’fenoltomater’. De var så dejlig søde.

Nu kaldte jeg Philipsen Aps for en investor. Det lyder pænere end at sige en spekulant. Men der er intet forkert eller ulovligt i at spekulere. Man skal bare huske, at enhver spekulation indebærer en risiko, som firmaet må bære selv. Selv om vækst er et af tidens hellige mantraer, rimer det dårligt med et andet af tidens mantraer: klima og miljø. Jeg mener ikke man skal stræbe efter vækst for enhver pris. Og da slet ikke, når vi efterlader regningen til vore efterkommere.

Annonce
Annonce
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Frankrig, vi ses igen

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce