Annonce
Assens

Jonas'legetøj blev vekslet til julemad og -gaver

Jonas og Lotte Thing Rasmussen fik fyldt en indkøbskurv med julemad -godter og -gaver, for penge kommet ind ved salg af Jonas' og hans lillebrors aflagte legetøj. Foto: Lise Wolf
I fire timer lørdag samlede Lions Vissenbjerg-Aarup ind til julekurve til økonomisk trængte familier.

Vissenbjerg: Der var én grund til, at Jonas Thing Rasmussen og hans mor Lotte Thing Rasmussen tog i Fakta lørdag formiddag. Jonas og hans lillebror havde solgt ud af det legetøj, de ikke længere brugte, og nu skulle pengene spenderes. Ikke til nyt legetøj til dem selv, men til julemad og -gaver til nogen, der måske ellers ikke ville få så meget af det, som Jonas og hans bror kan se frem til om et par uger.

Foran Fakta stod Allan Kristensen, Jørgen Thomsen og Torben Nielsen, alle medlemmer af Lions Club Vissenbjerg-Aarup. For tredje gang samler foreningen ind til julekurve, som senere fordeles til familier i Assens Kommune, som uden den hjælp måske ikke ville kunne diske op med julemiddag, godter og gaver til børnene. På vej ind i Fakta fik de kunder, der ønskede det, en lille huskeseddel med. Kaffe, mandelgave, mandler, rødkål, grødris, pebernødder...altsammen ingredienser til en dansk juleaften, og når de kom ud igen afleverede de alt fra en enkelt pose chips eller småkager til en hel indkøbskurv fuld af varer.

- Her skulle være nok til to familier, sagde en kvinde og skyndte sig videre efter at have stillet en helt fyldt indkøbsvogn fra sig.

- Jeg havde læst om det på Facebook, og synes, det er en god måde at lære børnene taknemmelighed på, forklarer Lotte Thing Rasmussen, og Jonas på ni år synes også, det er fint at bruge pengene fra det aflagte legetøj på nogle, der har mere brug for dem, end han har.

Annonce

Alt ubeskåret

Lions Club Vissenbjerg-Aarup tæller cirka 20 medlemmer.

Ud over indsamlingen til julekurve, holder foreningen blandt andet bagklapmarked og banko for at samle penge ind til velgørende formål. Alle penge videreformidles ubeskåret.

Foreningen støtter dels internationale Lions-projekter, dels på basis af lokale initiativer eller ansøgninger.

Omtrent hvert år sendes en ung på ophold i udlandet, opholdet er en blanding af indkvatering hos lokale familier og lejr med andre unge. Deltageren sørger kun selv for lommepenge.

Lørdag var tredje gang klubbens samlede ind til julekurve, som 24 familier kan se frem til at få udlevret op til jul.

I øjenhøjde

Lionsklubber landet over arrangerer lignende indsamlinger til julekurve, men i Assens Kommune er det kun Vissenbjerg-Aarup-klubben der har valgt at samle ind på denne meget konkrete måde.

- Her får vi ikke penge ind, vi står bare for organiseringen. Vi står lige i øjenhøjde med folk, der ved, hvad de giver til, siger Allan Kristensen. Modsat, når der er bagklapmarked og bankospil med Lions som værter, hvor det er penge, der samles ind, der ligeså vel kan gå til et Lions-projekt ude i verden som til et arrangement på det lokale plejehjem.

Netop det, at hun ved, hvad det går til, fik også Kirsten Johansson til at samle varer i en lille kasse, som hun efterfølgende afleverede til løverne.

- Jeg kommer selv fra fattige kår, så jeg plejer at give. Her ved man, at det går til nogle, der virkelig har brug for det, siger hun, før hun kører videre ud i lørdagen.

Ser ikke familierne

Allan Kristensen, Jørgen Thomsen og Torben Nielsen ved ikke selv, hvem der får de varer, de får samlet ind. De ved kun, at der i år skal samles ind til 24 familier - 47 personer i alt. Assens Kommune finder frem til dem og sørger for, at få de færdigpakkede kasser fordelt til de familier, indholdet passer til. Måske er der for mange brunkager eller for meget rødkål, når indkøbskurvenes indhold gøres op og samles med det, der samtidig blev samlet ind i Aarup. Men det betyder ikke noget, for aftalen med Fakta er, at overskydende varer kan veksles til flæstesteg, fløde, frugt og andre friske varer i dagene op til jul.

Den øverste kasse er til jer, siger Kirsten Johansson. Allan Kristensen tager gladeligt imod. Foto: Lise Wolf
Et godt projekt i øjenhøjde med folk, siger Allan Kristensen om indsamlingen til økonomisk trængte familier. Foto: Lise Wolf
Her skulle være til to familier, sagde en kvinde, der ikke ønskede at stå frem, og satte en fyldt indkøbsvogn foran Jørgen Thomsen. Foto: Lise Wolf
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce