Annonce
Udland

Boris Johnson vil præsentere brexitlov i denne uge

Pool New/Reuters
Den britiske regering arbejder på at have en brexitaftale inden jul, så Storbritannien kan forlade EU.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, håber allerede inden jul at komme videre med sin brexitaftale.

Det siger en talsmand for regeringen til BBC.

- Vi planlægger at starte processen før jul og vil gøre det på den rigtige forfatningsmæssige måde i samtale med Underhusets formand, siger Johnsons talsmand.

Fredag vil regeringen ifølge talsmanden præsentere lovforslaget, der baner vejen for brexit, i Underhuset.

- Vi vil fremlægge et lovforslag, der skal sikre, at vi får brexit stemt igennem inden udgangen af januar. Lovforslaget vil afspejle de aftaler, der er indgået med EU om vores tilbagetrækning, siger talsmanden.

Johnson går i det hele taget en travl uge i møde. Torsdag åbnes parlamentet formelt af dronningen efter det britiske valg, der blev afholdt torsdag.

Her sikrede Det Konservative Parti og partiets leder, Boris Johnson, sig 365 af de 650 sæder i Underhuset.

Med de konservatives stærkeste flertal siden 1987 forventes det, at parlamentet vil godkende loven, der skal implementere brexitaftalen.

Aftalen skal opfylde Johnsons løfte om, at Storbritannien vil forlade EU senest den 31. januar.

Det kommer efter et langstrakt forløb, hvor parlamentet i flere omgange har nedstemt en brexitløsning.

Modsat de konservative havde det største oppositionsparti, Labour, et katastrofevalg torsdag. Partiet tabte 59 mandater og endte med kun at få 203 kandidater valgt.

Det er det ringeste resultat for partiet siden midten af 1930'erne.

Partiets formand, Jeremy Corbyn, sagde på valgnatten, at han ikke agter at lede partiet i fremtiden.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce