Annonce
Udland

Johnson affejer skotsk ønske: I har allerede afvist løsrivelse

Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Lederen af Det Skotske Nationalparti ønsker en ny folkeafstemning på grund af det forestående brexit.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil ikke tillade en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse.

Det skriver han tirsdag i et brev til den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, der er leder af Det Skotske Nationalparti (SNP).

Sturgeon havde bedt den konservative premierminister om at give skotterne magt til selv at udskrive en ny afstemning. Senest skotterne stemte om løsrivelse var i 2014, hvor 55 procent stemte imod, og 45 procent stemte for.

Boris Johnson mener derfor, at skotterne allerede har taget deres valg.

Han siger, at afstemningen i 2014 blev omtalt som noget, der blot skete "én gang i løbet af en hel generation". Johnson tilføjer, at Skotland dengang lovede at rette sig efter resultatet.

- Den britiske regering vil fortsat værne om det skotske folks demokratiske beslutning og det efterfølgende løfte til dem, skriver premierministeren.

- Af den grund kan jeg ikke gå med til nogen anmodning om en flytning af magten, der vil føre til yderligere løsrivelsesafstemninger, lyder det.

Sturgeon ønsker at afholde en ny folkeafstemning i løbet af 2020.

Den 49-årige SNP-leder bad i sidste måned den britiske regering om at give det skotske parlament magt til at få det til at ske.

Hun mener, at det forestående brexit retfærdiggør en ny afstemning.

På tværs af hele Storbritannien stemte 52 procent i 2016 for at forlade EU.

I Skotland var der isoleret set dog hele 62 procent, der stemte for at forblive en del af det europæiske fællesskab.

Skotland står - sammen resten af briterne - til at forlade EU den 31. januar.

- De konservative er rædselsslagne for Skotlands ret til selv at vælge, fordi de ved, at hvis vi får valget, så vælger vi selvstændighed, siger Sturgeon.

SNP-lederen kalder Johnsons svar for "forudsigeligt" og understreger, at hun vil fortsætte kampen for "Skotlands ret til selv at bestemme vores fremtid".

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce