Annonce
Sport

Joachim Andersen er historiens dyreste danske fodboldspiller

Philippe Desmazes/Ritzau Scanpix

Lyon betaler 224 millioner kroner for Andersen, som bliver den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

Lyon har haft de store sedler oppe af lommen for at hente danske Joachim Andersen til fransk fodbold.

Klubben har betalt 30 millioner euro, svarende til 224 millioner danske kroner, for forsvarsspilleren, der kommer til fra italienske Sampdoria.

Det bekræfter Joachim Andersens medierådgiver, Morten Crone Sejersbøl, over for Ritzau og flere andre danske medier.

Ifølge italienske medier sagde Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, også i sidste uge, at danskeren kostede 24 millioner euro plus 6 millioner euro i mulige bonusser.

Selve prædikatet som den dyreste danske fodboldspiller er dog ikke noget, som 23-årige Joachim Andersen tænker yderligere over.

- Det er da en meget sjov rekord at have, når man ser tilbage på det efter min karriere. Men det er noget klubberne forholder sig til, hvad jeg skal koste. Det har ikke noget med mig at gøre.

- Jeg ser det som et skulderklap, at folk vil betale den slags penge for mig, men jeg tænker egentlig bare på mit eget spil og ser Lyon som den klub, hvor jeg kan udvikle mig allerbedst og blive den bedste spiller, siger han.

Andre italienske klubber samt engelske klubber har angiveligt vist interesse for Joachim Andersen, som altså endte med at skifte til Lyon.

Joachim Andersen har ikke lyst til at fortælle mere konkret om den interesse, der har været for ham. Men han bekræfter, at han blandt andet har snakket med Premier League-klubben Tottenham.

Jannik Vestergaard blev sidste år den hidtil dyreste dansker, da han blev solgt fra tyske Borussia Mönchengladbach til engelske Southampton.

Ved den lejlighed sagde forsvarsspilleren selv til B.T., at han kostede 25 millioner euro, hvilket svarede til tæt på 190 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce