x
Annonce
Leder

Coronakrisen: Godt lederskab frikender ikke politikerne for kritik

Vi har alle fået indskrænket vores bevægelses- og forsamlingsfrihed.

Det er sjældent, at statsministre og regeringer får ros på denne plads. På baggrund af de seneste ugers voldsomme begivenheder er der dog al grund til at rose statsminister Mette Frederiksen og resten af regeringen for dens konsekvente og indtil videre sikre håndtering af coronakrisen. Og ikke blot regeringen, for også Folketinget, sygeplejerskerne, sundhedsmyndighederne, politiet, udenrigstjenesten, de praktiserende læger ... alle har arbejdet med stor professionalisme og dedikation i den aktuelle krise.

En ekstraordinær krise som en coronaepidemi kræver et ekstraordinært lederskab. Et sådant lederskab har Mette Frederiksen udvist siden krisens første dag. Hun har med autoritet, overblik og handlekraft skabt grundlaget for en lang række nye og omfattende love, der tilsammen skal forsøge at afbøde et totalt sammenbrud i sundhedsvæsenet.

Det har ikke været uden ofre. Vi har alle fået indskrænket vores bevægelses- og forsamlingsfrihed. Meget af det, man kunne gøre i al ubekymrethed for et par uger siden, kan man ikke længere. Sådan må det nødvendigvis være, hvis vi skal forsøge at holde antallet af døde og smittede nogenlunde i ave i de kommende uger og måneder. I en sådan situation er der ganske enkelt brug for drakoniske løsninger.

At politikerne og sundhedsmyndighederne har handlet konsekvent, tjener dem til ære. Det frikender dem naturligvis ikke for kritik i det lange løb, for det er vigtigt, at demokratiske beslutninger bliver udfordret og problematiseret, hvis der er belæg for det. Derfor er det logisk, at sundhedsminister Magnus Heunicke har måttet stå model til hård kritik for sit ministeriums håndtering af krisen. Og derfor er det også forventeligt, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, tirsdag blev kritiseret. For relevant og sagligt funderet kritik er velkommen - og nødvendig.

Det er let at forudse, at statsministeren, sundhedsministeren og andre ministre og styrelser vil begå fejl undervejs. For når man befinder sig i en akut situation, kan man komme til at træffe for hurtige og forkerte beslutninger.

Det må vi leve med. For alternativet – at man ikke handler – er langt værre. Derfor skal Mette Frederiksen og co. have ros. Trods den nødvendige kritik.

Sundhedsminister Magnus Heunicke og regeringen har handlet konsekvent Det frikender dog ikke for kritik, for det er vigtigt, at demokratiske beslutninger bliver udfordret og problematiseret. Derfor er det logisk, at Magnus Heunicke har måttet stå model til hård kritik for sit ministeriums håndtering af krisen, skriver Fyens Stiftstidendes lederskribent
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce