Annonce
Livsstil

Jesper Lundgaard om julens koncerter: - Julemusikken samler til fællesskab

Jesper Lundgaard og Susanne Elmark. PR-foto
Julekoncerter for sanger Jesper Lundgaard er fuld af glade stunder, men de byder også indenfor i et fællesskab, der inviterer til et øjebliks ro i en turbulent verden.

- Du havde 10-års jubilæum sidste år. Hvad forventer du dig af dette års julekoncerter?

- Det, der er specielt i år, er Susanne Elmark, som er årets gæstesolist. Hun er en god, gammel musikalsk kollega, som jeg i mange år har ønsket at få med. Det, der er særligt ved mine julekoncerter, er, at med gæstesolister får vi sunget duetter og præsenteret et kvindeligt islæt. Med Susanne Elmark forventer jeg dejlige stunder i duetten og oplevelsens tegn. Derudover håber jeg også, at julen og julens koncerter kan bringe lidt ro i vores sind i denne turbulente verden, som vi lever i. I den tid har vi lov til at krybe ind i julens lille hule for at samles i et fællesskab, hvor vi hører en masse sange, både nye som gamle. Det er noget af det, som julen virkelig er god til.

Annonce

Jesper Lundgaard

Sidste år tog Jesper Lundgaard på 10-års jubilæumsturné for sine julekoncerter.

I år tager han igen hele landet rundt i november og december. Med sig har han gæstesolist Susanne Elmark og sit seks mand store orkester, der byder på både guitar, klaver, trommer, bas og blæsere, men også et kor – alle ledet af den trofaste kapelmester Edi Premate.

Jesper Lundgaard er sanger og entertainer med base i Aarhus. Han har medvirket i musicals som ”Les Miserables” og ”Chess”. Han er især kendt for sit juleshow. Derudover optræder han som konferencier, solist og i tv-shows.

I 2020 optræder han i musicalen "Mamma Mia", og til efteråret turnerer han rundt i landet med sit eget show, hvor han optræder med sine egne kompositioner og sange.

Læs mere på www.jesperlundgaard.dk.

- Hvordan vil du beskrive det, når dig og Susanne Elmark optræder sammen?

- Susanne er garant for at synge julens store sange. Hun er en operette- og popsangerinde, men synger mest af alt opera. Derfor er der mulighed for en bred pallette. Sammen skal vi synge en masse store sange, både musical- og julesange. Derudover er Susanne altid klædt i store rober og kjoler, der er meget flotte og pompøse. Hun er utrolig livsglad, altid med et stort smil og en professionel tilgang. Vi går godt i spænd. Sammen kan vi også synge de pompøse sange. Det er endnu ikke sikkert hvilke, men det kunne for eksempel være ”All I Ask of You” fra musicalen Phantom of the Opera, sange fra ”Skønheden og Udyret” eller andre sange fra Disney-film. Og selvfølgelig også julesange. For udover det storslåede skal vi også synge sange, der gør noget for os alle sammen. Det kan for eksempel være ”Glade jul”. For en del af julen handler om at give plads til eftertænksomheden.

- Har du en julesang eller -salme, der betyder noget særligt for dig?

- ”Dejlig er Jorden”. Den var min mormors favorit salme. Jeg har sunget den til samtlige julekoncerter og til hendes begravelse i sin tid. Det er den helt rigtige sang til jul. Ingen juleaften uden ”Dejlig er Jorden”. Den er skrevet eftertænksomt og storslået. Tag for eksempel strofen ”Tider skal komme, tider skal henrulle”. Sangen understreger, at vi synger om den jord, vi er så heldige at få lov at leve på. Den fortæller om den tid, vi alle sammen gennemgår i livet, og om hvordan vi alle sammen mødes til sidst i tredje vers. Den er en lille hyldest til Jorden.

- Har du en julesang, der knytter sig et særligt minde til?

- Et dejligt minde kan sagtens være noget, der er glad og fyrigt. Til næsten alle julekoncerter er det blevet en tradition, at jeg synger Shakin’ Stevens nummeret ”Merry Christmas Everyone”. Der er bare gang i det nummer. Det gør både publikum og mig glade. Og jeg får mulighed for at lave nogle af de her dansetrin, hvor jeg er meget improvisatorisk. Jeg har en fest, når vi spiller det nummer. Det er lidt a la Jesper goes Shakin’ Stevens og Elvis Presley. Det er et personligt highlight, når vi giver den gas til det livsglade nummer. Publikum kan godt finde på at rejse sig eller klappe med, for den giver en form for fyrighed, der er så skøn at få lov at opleve.

- Har du andre numre, der kan noget særligt til julekoncerter?

- ”Glade jul” har en rigtig fin tekst. Den er danskerne glad for. Men også Leonard Cohens ”Halleluja” har en helt speciel stemning, som publikum og jeg oplever, når vi synger omkvædet omgivet af Cohens simple melodi.

- Har du en yndlingssang til juleaften?

- Vi synger selvfølgelig ”Dejlig er Jorden”, men jeg tror nu nok, det er ”Nu er det jul igen”, at jeg har sunget hver jul de sidste 49 år. Vi skal altid løbe rundt i huset - ind i soveværelset, så i køkkenet og hoppe lidt rundt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce