Annonce
Danmark

Jensens solotur besværliggør karriere uden for politik

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ifølge rekrutteringseksperter har Kristian Jensen gjort sig mindre attraktiv hos organisationer og foreninger.

Flere har prikket Kristian Jensen, tidligere næstformand i Venstre, på skulderen og opfordret ham til at stille op til en post som bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund.

Han er med egne ord "ved at undersøge opbakningen". I givet fald har han dog tænkt sig at fortsætte arbejdet i Folketinget sideløbende med en bestyrelsespost.

Ifølge Politiken er Kristian Jensen også interesseret i at overtage posten som formand for forbundet, når den stilling bliver ledig i maj 2021. Dermed vil det være et farvel til Christiansborg.

Det afviser Kristian Jensen dog selv.

Uanset hvad spekuleres der i øjeblikket i, om Kristian Jensen er på vej væk fra Christiansborg.

Særligt efter at han i weekenden blev frataget sine ordfører- og udvalgsposter efter et interview med Jyllands-Posten, som han ikke på forhånd havde informeret Venstres ledelse om.

Men hvis Kristian Jensen er ved at afsøge muligheden for en karriere uden for Folketinget, kan han have lukket muligheder for sig selv, vurderer rekrutteringseksperter.

- Hvis man læser det sådan, at han er gået imod ledelsen i Venstre, så kan man måske som ny arbejdsgiver være bange for, at han vil gå i sin egen retning. Det kræver derfor, at man får afstemt mål og opgaver rigtigt, siger Lars Lundmann, direktør og rekrutteringsrådgiver i konsulentfirmaet Lundmann.

Lars Lundmann vurderer dog, at skaden kan være mindre, hvis Kristian Jensen går efter at bytte folketingsarbejdet ud med en formandspost i en bestyrelse.

- Her er det en del af rollen, at man har sine egne holdninger, siger han og peger på, at det formentlig vil være mest attraktivt i organisationer med behov for et kendt ansigt til at sparke døre ind i det politiske miljø.

Morten Ballisager, der er direktør i rekrutteringsvirksomheden Ballisager, mener, at Kristian Jensen i et rekrutteringsøjemed kom hæderligt ud af sommerens opgør med eksstatsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det endte med, at de begge trak sig fra deres poster. Bevæget stillede Kristian Jensen sig op foran pressen og proklamerede, at "det ikke er en formand, der har et parti, men et parti, der har en formand".

Det viste hans loyalitet. Men det kan de sidste dage have ødelagt, vurderer Morten Ballisager.

- Da konflikten tog sin afslutning, så kom han bedst ud af det, men hvis han har drømme om bestyrelsesposter, så begriber jeg ikke, hvad han har lavet inden for de seneste tre døgn, siger han.

- Det er som om, at han over natten glemmer, at han ikke længere er næstformand. Advarselslamperne hos folk, der tænker rekruttering af ham, blinker, og man tænker over, hvor hans loyalitet mon er rettet hen.

Kristian Jensen var fra 2009 til 2019 næstformand i Venstre. Han har også været finansminister, udenrigsminister og skatteminister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Annonce