Annonce
Sport

Jens Stage efter EL-debut: Det var ikke champagnebold

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det var en solid præstation fra FCK i sejren over FC Lugano torsdag, men champagnebolden udeblev, mener Stage.

Det var ikke champagne bold, men det var solidt.

De ord bruger FC København-spilleren Jens Stage til at beskrive 1-0 sejren over schweiziske FC Lugano torsdag aften.

Ud over et annulleret mål var schweizerne ikke den store trussel, men det manglende mål, der kunne have slået sømmet i kisten, udeblev i Parken.

- Jeg ved ikke, om jeg havde nerver på, men jeg stolede på drengene. Vi har lukket fodboldkampe før, men jeg synes, tiden gik langsomt til sidst, siger Jens Stage efter sejren over Lugano.

Midtbanespilleren kunne også efter kampen skrive Europa League-gruppespil på sit CV. Selv om spillet på banen ikke var prangende, så tankede både Jens Stage og holdet selvtillid efter tre point på kontoen.

- Det var en fantastisk oplevelse. Det var stort, og der var fantastisk opbakning fra tilskuerne. Jeg har drømt om at spille europæisk gruppespil, fortæller Jens Stage.

Næste opgave for den tidligere AGF'er og holdet bliver på hjemmebane mod Superligaens dukse fra FC Midtjylland i weekenden.

Midtbaneslideren vurderer, at midtjyderne kommer med stor power, og FCK'erne skal forsøge at matche intensiteten samt vise, at Parken er deres hjemmebane.

Han er samtidig glad for sin rolle i FCK, hvor han primært har fået lov til at spille sin favoritposition på den centrale midtbane, siden han skiftede i sommer fra AGF.

Det har været med til at udvikle ham, selv om der stadig er ting, han kan forbedre.

- Jeg skal nok blive bedre i de små rum, og der forsøger jeg at lære lidt af Rasmus Falk. Til træning bliver jeg udfordret i forhold til det, jeg skal blive bedre til. Så kan det godt være, at jeg ser lidt dum ud en gang imellem, siger han.

Michael Santos blev helten for FCK, da han på et hovedstød i starten af anden halvleg scorede aftenens enlige mål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce