Annonce
Nordfyn

Jens Henrik hjemme igen efter 3500 kilometer på cykel: - Det var så varmt, at mine teltstænger knækkede

Udsigt ved den kroatiske kyst. Jens Henrik Lassen fra Ore på Nordfyn har oplevet mange flotte landskaber i forbindelse med sin cykeltur fra København til Athen. Foto: Privat
I cirka to måneder har nordfynske Jens Henrik Lassen været ude på noget af et cykeleventyr. Cirka 3500 kilometer på landevejene i Europa med slutmål i Athen, hvor 45 graders varme fik Jens Henrik Lassens teltstænger til at knække.

Ore: Den 28. april satte Jens Henrik Lassen kurs mod Athen. Cirka 3500 kilometer på cykel skulle tilbagelægges, før slutmålet i den græske hovedstad var nået.

Den 27. juni landede Jens Henrik Lassen fra Ore med sin specialbyggede touringcykel i Kastrup Lufthavn. To måneders cykeleventyr var nu overstået. Hovedpersonen selv har i dag svært ved at få armene ned efter en utrolig rejse.

- Helt overordnet har det været en fantastisk blanding af nogle store landskabsoplevelser og en masse møder med mennesker rundt omkring på campingpladser, landeveje og gader. Når du har en cykel med flag på, så kommer folk jo og spørger, hvad man har gang i. Folk i Sydeuropa ryster på hovedet, når de hører, at jeg er cyklet fra København: Hvad laver sådan en gammel mand, fortæller Jens Henrik Lassen og griner lidt.

Jens Henrik Lassen tog orlov fra sit job som arbejdsleder hos Per Aarsleff A/S for at kunne udleve drømmen om igen at cykle gennem Europa.

- For 40 år siden tog jeg en tilsvarende tur sammen med en kammerat. Så det var jo spændende at se, hvad der var sket i Europa på 40 år. Og hvor meget kunne man præstere, nu hvor man ikke er helt ung længere. De tre af ugerne kørte jeg med min gamle makker, og vi fandt ud af, at vi næsten kørte lige så hurtigt som dengang. Måske 10 procent langsommere, oplyser 61-årige Jens Henrik Lassen.

Annonce

Turen har betydet, at jeg har forlænget mit fysiske virke og formentlig også min levealder. Nu har jeg et helt andet udgangspunkt forud for mit seniorliv.

Jens Henrik Lassen, der lige har cyklet fra København til Athen.

Hedebølge og massiv regn

Jens Henrik Lassen har på sin tur været udsat for lidt af hvert. Især hvad angår de klimamæssige forhold.

- Det har været meget regnfuldt igennem Midteuropa. De lokale siger, at det er den mest fugtige maj, de har haft i 30 til 40 år. Da vi kom ned til Montenegro, Albanien og til sidst i Grækenland har det bare været helt fantastisk varmt. Med dagstemperaturer op til 45 grader. Men jeg havde vænnet mig til varmen, så jeg kunne godt holde mig kørende - dog med pauser. Jeg kørte seks til ti timer om dagen, uanset om det har været godt eller dårligt vejr, siger Jens Henrik Lassen.

Varmen i Athen var så voldsom, at Jens Henrik Lassens telt blev delvist ødelagt.

- Mit telt havde trukket sig så meget sammen, at de her buede stænger knækkede. Jeg havde ikke fået det løsnet om morgenen, og det kunne mit telt ikke holde til. Det har været som en sauna inde i det telt - også fordi der var helt vindstille, fastslår han.

Jens Henrik Lassen har fået meget positivt ud af cykeleventyret til Athen. Både menneskeligt og fysisk.

- Den største oplevelse rent personligt er, at jeg fysisk har opnået mit livs form, når du korrigerer det for alderen. I fortræningen tabte jeg de her små 25 kilo. Turen har betydet, at jeg har forlænget mit fysiske virke og formentlig også min levealder. Nu har jeg et helt andet udgangspunkt forud for mit seniorliv.

- En andet stort højdepunkt var at køre over de sidste bjerge og se ned på Akropolis midt i Athen. Det var selve visualiseringen af et langt og succesfyldt forløb med 3500 kilometer i benene.

Cykelløb i sigte

Jens Henrik Lassen har ikke tænkt sig at falde af på den, nu hvor han er kommet i så god fysisk form.

- 10 kolleger og jeg er i gang med at træne op til et endagsmountainbikeløb i Mora i Sverige. Vi skal derop i starten af august, og det bliver en fællestur over flere dage. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke mister den form, jeg har opbygget, påpeger han.

Jens Henrik Lassen sidder foran templet Akropolis i Athen. En kæmpe forløsning at nå slutmålet i den græske hovedstad. Foto: Privat
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce