Annonce
Fyn

Jens Galschiøt indstillet til Årets Fynbo

Jens Galschiøt projekt til Aarhus
Kunstneren har tidligere været indstillet til Fyens Stiftstidendes hæderspris - uden held. Måske bliver 2019-udgaven lykkens gang for den Odense-baserede kunstner?

Jens Galschiøt bør blive Årets Fynbo 2019, mener læser Pia Skaaning, der derfor har indstillet kunstneren til Fyens Stiftstidendes hæderspris.

Prisen skal ifølge fundatsen gå til et menneske, der har ydet en ekstraordinær indsats for Fyn eller den omgivende verden. Og det har Galschiøt, mener Pia Skaaning:

- Jens Galschiøt er en stor kunstner, og det ligger ham meget på sinde at gøre opmærksom på verdens uretfærdigheder. Det er meget spændende at besøge hans arbejdende værksted i Odense, hvor man er enormt velkommen, og hvor man kan følge med i fremstillingen af skulpturer og kunstværker, skriver hun i sin indstilling.

Læser Christopher Hafstein har til gengæld indstillet ægteparret Søren Banjo og Kirsten Anne Bersang Rasmussen til prisen for "deres utrættelige arbejde for at hjælpe de svage i vores samfund" og nævner blandt andet udbringning af gratis is og smørebrød til plejehjem samt en gratis koncert på plænen foran Banjo's.

En anonym læser har indstillet Carsten Skov, direktør for Boliggruppen, til Årets Fynbo, fordi han gør et stort stykke arbejde i forhold til udvikling af byen Odense. De er i boliggruppen dygtige og engagerede igangsættere af spændende projekter. Jeg håber selv på, at alle de gode initiativer også kan være med til at tiltrække kommende biotekvirksomheder, da vi har en stor kompetent arbejdsstyrke her på Fyn, skriver læseren.

Tidligere er blandt andre revydirektør Lars Arvad blevet indstillet til prisen, der uddeles til januar af en dommerkomité, der er uafhængig af Fyens Stiftstidende. Du kan indstille din egen kandidat til prisen ved at sende en mail med en motivation til aaretsfynbo@fyens.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];