Annonce
Underholdning

Jens August Willes pointer om 'Snefald'

Jens August Wille. Arkivfoto: Jørgen Hansen

"Snefald" er ikke blot en hyggelig juleforestilling. Det er også en kompleks historie.

Annonce

1 To verdener

Handlingen udspiller sig på to planer: I landet Snefald, hvor julemanden Julius hører hjemme, og i VU, der er Verden Udenfor - altså den grå og trøstesløse verden, hvor pigen Selma bor. Selma har mistet sine forældre og bor hos Ruth, som er striks og skrap - og bestemt hverken ekspert i børn eller hunde, og Selma er et barn, som har en hund, der hedder Caspar. Ved et tilfælde havner Selma i Snefald, hvor julemanden Julius og nisserne bor. Og her viser det sig, at Julius er Selmas bedstefar.

2 Onde kræfter

Selma er et svigtet barn, der ikke giver op, men kæmper for at skabe sig et fodfæste i verden. Som i alle ordentlige eventyr er der onde kræfter, som modarbejder Selma og hendes gode hjerte. Hr. Vinter, der er julemandens lærling, har i årevis drømt om at overtage Julius’ plads. Hr. Vinter er skurken, som i forsøget på at køre julemanden ud på et sidespor opsøger mørkets magter. Men Hr. Vinter gør regning uden Selma - og inderst inde ved han også godt, at han er ude på et skråplan, for inderst inde har han en samvittighed.

3 Dannelsesrejse

"Snefald" beskriver Selmas dannelsesrejse. Hun forlader en mistrøstig virkelighed, hvor hun ikke bliver elsket. Hun finder en eventyrverden, der er i fare for at gå under. Hun hjælper julemanden med at redde og genfinde juleglæden. Sidegevinsten er, at hun - da hun vender hjem til det virkelige univers igen - er blevet i stand til at etablere relationer til andre mennesker.

Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hvornår sker der noget?

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce