Annonce
Sydfyn

- Jeg vil ikke være sognerådspolitiker: Enhedslistens Jesper Kiel vil prioritere hårdt i sine kampe for Sydfyn

Jesper Kiel (EL) ligger lunt i svinget til en plads i Folketinget, men hans muligheder afhænger af fordelingen af tillægsmandater, når stemmerne er talt op. Foto: Katrine Becher Damkjær
Siden 1994 har Jesper Kiel (EL) ved hvert folketingsvalg været opstillet uden at komme ind, men ottende gang kan vise sig at blive lykkens gang, for han ligger lunt i svinget til at komme ind på et tillægsmandat ved valget den 5. juni. Og sker det, skal man ikke forvente, at han vil kæmpe i Sydfyns favør for hver en pris, fortæller Kiel, der hellere vil prioritere hårdt i sin indsats på Christiansborg.

Svendborg: Drømmen om en plads i Folketinget har han haft i mere end 20 år, Jesper Kiel (EL).

I 1994 stillede han op til folketingsvalget for første gang, og siden har han været opstillet ved hvert eneste af de seks følgende folketingsvalg uden dog at få stemmer nok til at kunne sætte sig til rette i en af de eftertragtede 179 pladser.

Men nu ser det ud til, at heldet tilsmiler den sydfynske politiker, der har siddet i byrådet i Svendborg for Enhedslisten siden 2006.

Partiet benytter sig nemlig af listeopstilling, og da man sidste år enedes om rækkefølgen på listen, fik Jesper Kiel plads nummer to på Fyn, som - hvis alt går som han håber og tror - vil udløse et tillægsmandat til Jesper Kiel og dermed en plads i Folketinget.

Og helt usandsynligt er det langtfra, selvom teknikken bag fordelingen af tillægsmandater er en knudret størrelse at få greb om endsige forudsige udfaldet af.

Konstateres kan det dog, at ved valget i 2015 fik Enhedslisten 8,5 procent af stemmerne på Fyn, mens en meningsmåling, som Megafon for nylig lavede for TV2 Fyn, viser, at Enhedslisten denne gang står til at få 10,4 procent af stemmerne. Dermed synes chancen for, at Enhedslisten ligesom for fire år siden kan tilkæmpe sig et tillægsmandatet og ad den vej få to pladser i Folketinget højnet.

Annonce

Jesper Kiels vej til Folketinget

Der er gode chancer for, at Jesper Kiel (EL) i ottende forsøg kan få en plads i Folketinget at dømme efter sidste valgs fordeling af tillægsmandater.

Ved valget i 2015 var Rune Lund nummer to på Enhedslistens liste på Fyn, hvor partiet fik 8,5 procent af stemmerne. Kredsmandatet løb Pernille Skipper med, da hun sammenlagt fik 13.895 stemmer, mens Rune Lund sammenlagt fik 1758 stemmer. Det alene var ikke tilstrækkeligt til at sikre ham en plads i Folketinget, men da de såkaldte tillægsmandater skulle fordeles, endte det hos Enhedslisten på Fyn, hvormed Rune Lund alligevel fik en plads i Folketinget.

Den historie tegner til at kunne gentage sig for Jesper Kiel, der denne gang står som nummer to på den fynske liste efter Victoria Velásquez, og chancerne ser ikke ud til at blive ringere af, at en meningsmåling, som Megafon har lavet for TV2 Fyn, viser, at Enhedslisten ser ud til at gå frem på Fyn fra 8,5 procent af stemmerne i 2015 til 10,4 procent af stemmerne ved dette folketingsvalg.

Understreges skal det, at fordelingen af tillægsmandater ikke er så ligetil at spå om, hvorfor intet er sikkert.

Jesper Kiel er 53 år gammel og har siddet i Folketinget ad flere omgange som vikar for Søren Kolstrup, Pernille Rosenkrantz Theil, Pernille Skipper og Rune Lund, mens han har været medlem af byrådet i Svendborg siden 2006. Hvis han kommer i Folketinget, træder han ud af byrådet, og i hans sted træder Stina Sølvberg Thomsen ind.

Som medlem af Venstresocialisterne i slutningen af 1980'erne var han med til at starte Tværsocialistisk Liste i Svendborg i 1989, som året efter blev indlemmet i det nydannede Enhedslisten.

Prioriteret kamp

Endnu er intet afgjort, skal fastslås. Men skulle det lykkes Jesper Kiel at få sig en plads i tinget, skal vi ikke forvente os en politiker, der blindt vil kæmpe alle sydfynske kampe, forstår man på den 53-årige politiker.

- Vi skal prioritere i vores krav på Sydfyn. Jeg synes nogle gange, at desydfynskvalgte politikere ender med at ønske det hele uagtet, om det er fornuftigt for helheden. Jeg er for eksempel ikke tilhængere af en bro mellem Als og Fyn, for det vil ikke hjælpe Fyn at blive en transportkorridor, og det vil heller ikke hjælpe klimaet, så derfor er det en kamp, jeg siger, den tager jeg ikke. Tværtimod. Nogle kæmper for alt, hvad Fyn kan få, og det synes jeg ikke nødvendigvis, at man skal gøre bare fordi, man er valgt på Fyn, siger Jesper Kiel.

Han forklarer, at en udligningsreform, Svendborgbanen og en cykelsti mellem Ollerup og Svendborg står højt på hans liste over kampe, han vil kæmpe, hvis han bliver valgt, men lader samtidig forstå, at han vil være politiker for hele landet og ikke blot for Sydfyn.

- Hvis der for eksempel er nogen, der kan diske op med et cykelstiprojekt et andet sted i landet, hvor trafiksikkerheden for cyklister er ringere, end tilfældet er mellem Svendborg og Ollerup – det tror jeg nu ikke, man finder så nemt – så bør det projekt jo komme først. Det synes jeg er rimeligt nok. Men jeg vil sørge for, at de udfordringer, vi har på Fyn, kommer med på listen over ting, der skal tages fat på, siger han og fortsætter:

- Jeg vil ikke være sognerådspolitiker. Det synes jeg jo, at der er mange i Jylland, der har været, da de fik ravet nogle motorveje til sig. Og en omfartsvej også. Men der synes jeg, at man som politiker må stille sig selv spørgsmålet, om et givent projekt tjener vores fælles bedste. Jeg vil nok være en, der vil prioritere i projekter, der hjælper både klima og Sydfyn og ikke bare gå ind for alt, hvad der kan komme til Fyn, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce