Annonce
Debat

Jeg vil ikke være gidsel i Paludans forlorne korstog

Opførsel:Den gyldne regel er kendt i såvel kristendommen, islam og andre religioner. Det er den der siger: Gør ikke mod andre, som du ikke ønsker de skal gøre mod dig.

Jeg oplever at min tro, min fædrelandskærlighed og min glæde ved demokratiet bliver beskæmmet, ikke forsvaret i den aktuelle situation med Rasmus Paludan.

Som kristen vil jeg gerne bede mig frabedt, at min tro tages som gidsel i den fremfærd mod muslimer, der angiveligt skal redde vores kristne land. Ingen forhindrer mig i at gå i kirke om søndagen og nyde min gudstjeneste; jeg bliver ikke mindre kristen af, at andre har frihed til at have deres tro - eller ingen tro. Og det er ikke en kristen handling at håne andres tro eller skænde deres hellige skrifter.

Tænk bare på den harme, det vagte herhjemme, da vrede demonstranter brændte Dannebrog af under Muhammedkrisen. Læste vi det som et uskyldigt forsvar for ytringsfriheden?

Hvis man gerne vil ud med et budskab om, at islam trænger til at reformere de mere krigeriske tekster, må man feje for egen dør.

At ville Danmark er at have respekt ikke bare for skrevne, også for uskrevne regler.

Det er ikke respektfuldt over for landets myndigheder og andre samfundsborgere at forvente politibeskyttelse og annektere kostbare ressourcer, blot for at rejse rundt og håne andre. Hvis nogen begynder at rejse land og rige rundt og brænde bibler af, skal de så også have et hold politibetjente med?

Hvor i består det samfundsgavnlige i at skabe splid og had? At kalde folk i ghettoområderne tabere og gøre sig lystig på andres bekostning blandt unge på Youtube på en måde, så børn er begyndt at mobbe hinanden i skolerne med hjemsendelse og krigslege?

Naturligvis tager jeg skarpt afstand fra dødstrusler, voldelige modreaktioner og hærværk. Men jeg har meget, meget svært ved at se, hvordan det skulle kunne tjene kristendommen, Danmark eller demokratiet, at skatteborgere skal finansiere Rasmus Paludans fortsatte provokationer. Skal skatteyderne se til, indtil det eskalerer og ender med bål og brand?

Måske en del af stemmepengene til nye partier fremover bør øremærkes højskoleophold med demokrati på skemaet?

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce