Annonce
Debat

Jeg savner et lille smil

Tommy Raabo Fischer

I de senere år har vi set en stigning i antallet af store supermarkeder og et fald i antallet af specialbutikker, for eksempel fiskeforretninger. Det er ærgerligt af flere årsager, men mest af alt fordi specialbutikker jo er specialiserede. Særligt når det gælder service.

Jeg savner et lille smil, når jeg går i supermarkedet. Jeg forstår ikke, hvorfor man som medarbejder vælger at være sur, negativ og uimødekommende, når man nu arbejder i et serviceerhverv? Arbejdsdagen går hurtigere, hvis medarbejderen fokuserer på at være positiv, og kunderne går fra butikken med en god oplevelse.

Hvis man sammenligner servicen herhjemme med den man får i USA, er der stor forskel. Servicen i USA er generelt høj, uanset om det er en restaurant eller 7-Eleven. Jeg har arbejdet på fiskemarkedet Pike Place Fish i USA, hvis medarbejdere er verdenskendte for den stemning, de skaber - og den gode service. De er især kendte for at kaste med fisken, lave sjov med hinanden - og kunderne. De udstråler arbejdsglæde, og det smitter af på kunderne. Det har jeg taget til mig og prøver at udbrede herhjemme, hvor jeg kommer frem.

For eksempel underviser jeg i et fag om salg og service på den nye fiskehandleruddannelse på Fiskeriskolen. Og der er meget stor forskel på, hvad de unge forbinder med god service, og hvor langt de vil gå for kunden. Nogle synes, at det at sige "ha' en god dag" til kunden er noget ekstra. For andre er det standard. Og så var der en, der kørte hjem til kunden med varerne, fordi kunden havde brækket benet. For specialbutikker skal selvfølgelig yde specialservice. Der er stor efterspørgsel på service i specialbutikkerne - også vores, fordi vi skal vejlede kunderne om alt, fra hvordan de skal tilberede fisken, til hvilke danske fisk der er i sæson, så de ikke kun vælger de norske, opdrættede laksebøffer. Vi skal vejlede kunderne om de muligheder, de har.

Vi nærmer os jul og nytår, og her er service særlig vigtig for de kunder, der besøger specialbutikkerne. Butikkerne bør bruge ekstra tid på kunderne, som skal leve op til store forventninger til julefrokoster og juleaften. Også nytårsmenuen er noget, folk planlægger op til et halvt eller helt år i forvejen. Der er også meget på spil. Også her skal kunderne virkelig hjælpes, så de får bestilt det rigtige og høster smil fra gæsterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];