Annonce
Nyborg

Skolesekretær efter skjult overvågning: - Jeg føler mig krænket, svigtet, ramt af mistillid

Skolesekretæren på 4kløverskolen fortæller en opsigtsvækkende historie om den falske it-mand "Casper Jørgensen".Foto: Martin Ravn
Skolesekretæren, der blev udsat for skjult overvågning, fortæller den opsigtsvækkende historie om den dag, hun blev udsat for "et brud på enhver form for anstændighed og ordentlighed"

Nyborg: Skolesekretær Lone Nellemann Ølgaard er stadig mærket af sagen, hvor en sikkerhedskonsulent forsøgte at lokke hende og skolelederen på 4kløverskolen i en fælde.

Lone Nellemann Ølgaard har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen. Men hun har indvilget i lade Fyens Stiftstidende fortælle den opsigtsvækkende historie, sådan som hun selv for nylig fortalte den til fagforeningen HK's magasin, Kommunalbladet.

Det var en tilfældig tirsdag i november 2018, en mand, der udgav sig for at være "Casper Jørgensen", pludselig indfandt sig på kontoret på 4kløverskolen i Ørbæk.

Han præsenterede sig med et id-kort, der siden har vist sig at være falsk. Og påstod at komme fra kommunens it-afdeling, fordi "de har fundet ud af, at der bliver sendt spammails fra en pc her".

Annonce

Skjult kamera

Den falske "Casper Jørgensen" havde en attachémappe med, som han ifølge Lone Nellemann Ølgaard bar lidt underligt rundt på og placerede på en ganske bestemt måde, hver gang han skulle tale med de ansatte.

Skolelederen blev mistænksom og kontaktede kommunens it-afdeling.

Men hverken den eller kommunens hotline kendte noget til en Casper Jørgensen.

- Det er en meget ubehagelig situation, og jeg overvejer, om jeg skal ringe efter en afdelingsleder eller vores pedel, hvis den her situation udvikller sig yderligere. Vi overvejer også at tilkalde politiet, fortæller Lone Nellemann Ølgaard.

Kort efter går sikkerhedskonsluenten til bekendelse, efter at skolelederen har fået øje på et kamera i hans attachémappe.

"Casper Jørgensen" afslører sin sande identitet og forklarer, at id-kortet er et, han har fundet i hjemmeplejens skraldespand og selv har forfalsket.

Han forlader skolen. Og tilbage på kontoret sidder skolederen og hans skolesekretær - "fuldstændig lamslået".

- Jeg føler mig krænket, svigtet, ramt af mistillid, men mest af alt mærker jeg et brud på enhver form for anstændighed og ordentlighed, fortæller Lone Nellemann Ølgaard til Kommunalbladet.

Skolelederens og skolesekretærens fagforeninger forlanger, at Nyborg Kommune betaler bod for at have overtrådt reglerne for, hvordan en kommune må kontrollere de ansattes arbejde.

Et krav, som Arbejdsretten nu skal tage stilling til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

112 For abonnenter

Avisen undersøger efter debat: Politiet sigter flere og er hurtigere fremme

Annonce