Annonce
Nyborg

- Jeg får ikke lov at passe mit arbejde

Døbefonten er det eneste, der er kommet med fra den gamle fængselskirke ind i det nye kirkerum, der er designet af Sharon Fisher. Hjælpepræst Pia Pape, der er ansat i et et-årigt beskæftigelsesprojekt, blev ordineret 31. oktober i Odense Domkirke. FOTO: John Fredy

KLEMT: Statsfængslet har fået ny kirke, men sikkerhedskrav bremser kirkegangen

NYBORG. Kirkeminister Tove Fergo har bevilget en halv million kroner over to år til en organist.

Hjælpepræst Pia Pape er ansat til 29 timer om ugen.

Der er brugt mange penge på at indrette et flot, nyt kirkerum midt i fængslet i stedet for det gamle i en barak tæt ved ringmuren.

Alle muligheder skulle altså være til stede for et velfungerende kirkeliv i Statsfængslet i Nyborg.

Der er bare ét problem: De indsatte kan kun få lov til at komme i kirken i så små grupper, at der går meget lang tid imellem hvert besøg.

- Jeg kan ikke leve op til min forpligtelse som præst. Jeg skal varetage gudstjenester og sjælesorg. Men jeg fungerer mere som en halvdårlig socialpædagog.

- Og fængslet lever ikke op til de europæiske fængselsregler, der siger, at alle fanger har krav på religiøs betjening mindst en gang om måneden, hvis de ønsker det, siger fængselspræst Bjarne Hjort.

Væk fra fængslet

På en café i Nyborg, væk fra fængslets knugende mure men stadig med frustrationen uden på tøjet, fortæller fængselspræsten om sin tilsyneladende nærmest uendelige kamp for at få tilfredsstillende arbejdsbetingelser.

Han føler sig hele tiden bremset - ikke af den tykke fængselsmur - men af den mur af sikkerhedskrav, der gør, at han ind imellem må holde gudstjeneste for to personer ad gangen, fordi indsatte fra forskellige afdelinger ikke må være sammen.

Det er langt fra første gang, Bjarne Hjort beklager sig over, at han føler, at fængslets ledelse modarbejder det kirkelig arbejde.

I slutningen af 2002 slog han således i alteret og stoppede gudstjenesterne.

Dengang stod Bjarne Hjort alene med sit arbejde uden organist eller anden hjælp, og personalemangel i fængslet gjorde, at de indsatte ikke kunne komme til kirken.

Møde med provsten

Præstens protester blev hørt af kirkeministeren og tilsyneladende også af fængslets ledelse.

Så fremtiden tegnede lovende, efter at der i foråret i år blev holdt møde mellem Bjarne Hjort, fængslets ledelse og provst Hans Bredmose Simonsen.

På det møde lovede ledelsen ifølge Bjarne Hjort, at kirken kunne nøjes med to gudstjenester på en søndag, en for de indsatte på fællesskabsafdelingen og en for de såkaldte programafdelinger.

- Det var jeg positivt overrasket og glad over. Men bagefter holdt vi et nyt møde uden provsten, og på det møde meddelte ledelsen, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre med så store grupper på grund af sikkerhedsproblemer, siger Bjarne Hjort.

I fredags fik præstens så fra fængslets ledelse et forslag til et regelsæt for, hvordan gudstjenesterne kan afvikles.

- Det er da glædeligt, at der endelig sker noget, selv om forslaget ikke ser særlig opløftende ud. Men der er da mulighed for en forhandling, siger Bjarne Hjort.

Han kan ikke forstå ledelsens bekymringer.

- I de snart seks år, jeg har været her, har der aldrig været rapporter om, at der er fundet narko i kirken, siger han.

- De indsatte ser kirken som et fristed. Det er det eneste sted i fængslet uden tremmer for vinduet.

- De har en dom for, at de er syndere, de er måske forladt af familien og fordømt af vennerne. Kirken er det eneste sted, hvor de hører om tilgivelse og forsoning, siger Bjarne Hjort. Sidste søndag, 1. søndag i advent, besluttede Bjarne Hjort sig for at trodse fængselsledelsen og holde sig til aftalen fra mødet med provsten.

Så da blev der holdt to gudstjenester, en for fællesskabsafdelingen med 11 deltagere og en for programafdelingerne med 22 deltagere.

Sådan har han også tænkt sig, at det skal foregå i dag.

Og præsten er parat til at gå helt til tops for at få, hvad han betragter som rimelige arbejdsforhold.

- Hvis ikke jeg får en løsning inden jul, må jeg gå til justitsministeren, kirkeministeren og kriminalforsorgen, siger Bjarne Hjort, før han vender tilbage til arbejdet inden for muren.

Annonce
Fængselspræst Bjarne Hjort mener, at kravet om, at de indsatte skal holdes i meget små grupper, gør det umuligt for ham at passe sit arbejde. ARKIVFOTO: JØRGEN HANSEN
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce