Annonce
Udland

Japan flytter første passagerer fra krydstogtskib i karantæne

Kim Kyung-Hoon/Reuters
Regeringen vil indlogere de passagerer fra karantæneramt krydstogtskib, som selv ønsker at forlade skibet.

De første passagerer, der er testet negativ for coronavirus, har fredag forladt krydstogtskibet "Diamond Princess".

Annonce

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra den japanske regering.

Det drejer sig om 11 personer, der alle er 80 år eller ældre. De vil nu blive indkvarteret i faciliteter, som regeringen har stillet til rådighed. Her skal de forblive, indtil deres karantæne slutter 19. februar.

Krydstogtskibet "Diamond Princess" har ligget ved havnen i japanske Yokohama siden begyndelsen af februar.

Det samlede antal personer, der er blevet testet positive for det nye coronavirus, er steget til 218 på det karantæneramte skib.

Gaku Hashimoto, en ledende medarbejder i det japanske sundhedsministerium, har fredag morgen lokal tid besigtiget skibet.

- De, der er blevet testet positive, bliver flyttet til hospitalet.

- De, der er testet negative, vil - på den enkeltes anmodning - gå i land og blive indlogeret et sted, som regeringen sørger for, siger han i en meddelelse, som blev læst op på engelsk af skibets kaptajn.

- Vi er klar over, at mange mennesker bekymrer sig om situationen. Men regeringen gør sit bedste, siger han.

Der var over 3700 mennesker på skibet, da det ankom til Japans kyst.

De personer, der er er smittet med coronavirusset, er dog blevet flyttet fra skibet. Det samme er passagerer, der har andre sundhedsproblemer og brug for hjælp fra sundhedspersonale.

Ti af de personer, der er på hospitalet, er i kritisk tilstand, siger sundhedsminister Katsunobu Kato fredag.

Fraregnet passagererne på skibet og en karantæneembedsmand, der har virusset, har 33 mennesker i Japan fået konstateret det nye coronavirus. En person er død.

Mens passagererne på det karantæneramte skib må vente lidt endnu, har de første passagerer på et luksusskib, som blev nægtet anløb af flere havne i Asien, fået lov til at gå fra borde i Cambodja fredag.

Det skete, efter at 20 mennesker om bord var blevet testet og havde fået konstateret, at de ikke havde virusset.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce